Call of Duty: Modern Warfare 2

16.09.2010

Gallery

Ligesom i de andre Call of Duty spil, træder man her ind i rollen som soldat for forskellige organisationer i England eller Amerika. Missionerne handler oftest om at snige sig ind i fjendtlig territorium, for at dræbe en bestemt person. Ofte sniger du dig igennem en form for base, og hvis man bliver opdaget her, tvinges man til at dræbe alle fjendtlige styrker. Spillet afbilleder krig på en meget realistisk måde, og indeholder flere scener hvor ens venner bliver dræbt.

Der er en bestemt bane i spillet, der har skabt en del polemik. I denne bane spiller man som CIA agent, og skal overbevise russiske terrorister om at dette ikke er tilfældet. Derfor skal spilleren hjælpe ved en terroraktion mod en lufthavn fyldt med civile. Sammen med terroristerne skal man, ved hjælp af gevær og knive, dræbe alle mennesker i lufthavnen. Dette er muligvis den hidtil mest forfærdelige scene i et computerspil, og der er da heldigvis både en advarsel og en mulighed for at hoppe denne bane over.

Grafikken i spillet er rigtig flot, og man får derfor også et meget realistisk indtryk af handlingerne der udspiller sig. Der er både blod på skærmen og skrig i højtalerne, når du løber over slagmarken, imens du skyder på alt der bevæger sig. Hele spillet er en lang rejse gennem en brutal og forfærdelig krig, og derfor også et af de mest voldelige spil til dagsdato. "Call of Duty: Modern Warfare 2" bør ikke være tilgængeligt for nogen under 18 år.

Målgruppe
Spillet er meget realistisk og voldeligt, og indholdet er derfor udelukkende for voksne mennesker. Det er ligeledes meget brutalt, blodigt og så bruger figurerne i spillet ofte et meget grimt sprog. Vi anbefaler at ingen under 18 år spiller dette, eller for den sags skyld, ser på nogen der spiller det.

Sværhedsgrad
3-18 år: Under aldersgrænsen

Aldersgruppe: Ikke egent for børn.
Platform: Playstation 3, Xbox 360, PC
PEGI: 18, indeholder vold

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet