Eyepet

16.09.2010

Gallery

Dette spil handler om at tage sig af sit digitale kæledyr. Du skal både fodre, vaske og holde af dit kæledyr. Spillet indeholder et "magisk kort", du bruger til en række forskellige aktiviteter, som fx at lege, farve og klippe kæledyrets hår og pæls. Spillet indeholder også et særligt kamera. Dette kamera kan se konturerne på genstande foran det. Du kan tegne en bil, fly, raket eller en robot, og når du viser tegningen til kameraet, vil det animere tegningen og importere det i spillet. Hvis du tegner en bil, kan du lade kæledyret køre rundt i bilen.

Som du løser forskellige opgaver i spillet, vil du blive tildelt forskellige præmier og tøj. Disse kan du bruge sammen med dit Eyepet, og enten lege eller klæde dem ud. Dit Eyepet vil have forskellige behov i løbet af spillet, og det er spillerens job at tilfredsstille disse. Dette gøres fx ved at scanne dit kæledyr med det medfølgende magiske kort.

Målgruppe
Dette er et vellykket spil til de fleste aldersgrupper, selvom de yngste nok har brug for lidt hjælp fra en voksen. Der er mange forskellige måde at lege med kæledyret på, og de fleste børn vil kunne hygge sig med at klæde det ud, fodre det eller bare "kæle" med det. Derudover er det næsten lige så morsomt at se andre lege med kæledyret, som det er selv at gøre det. Bemærk dog at spillet udelukkende er på engelsk.

Sværhedsgrad
3-6 år: Spillet er sjovt, men børn i denne aldersgruppe har brug for hjælp af en voksen.
7-11 år: De fleste børn i denne aldersgruppe vil kunne spille spillet selv.
12-15 år: Spillet appellere nok mest til pigerne i denne aldersgruppe.
16+: Teknologien bag spillet er spændende, men mange forældre vil nok mest nyde at spille med deres børn.

Aldersgruppe: Egnet for børn på 3 år eller ældre
Platform: Playstation 3
PEGI: 3

Del |

Tips en venn