Imagine Journalist

16.09.2010

Gallery

I dette spil er du i rollen som den nyuddannede journalist Katie. Hun har store ambitioner, og det er din opgave at hjælpe hende med at opnå disse. Du kan lave interviews, tage billeder og små film om forskellige emner. Du kan også redigere filmene, eller være producer på radio eller tv programmer. Disse og flere andre journalistiske opgaver præsenteres som forskellige mini games. Igennem spillet skal du flere gange tilbage på skolebænken og lærer nye "arbejdsgange", og hvis du gør det godt her, vil du få nye og spændende opgaver. Hvis du har en Nintendo DSi har du mulighed for at tage billeder af rigtige mennesker, og lade dem optræde som personer i spillet.

Målgruppe
Dette spil er for svært for de yngste, da man både skal kunne læse og skrive, for rigtigt at nyde spillet. I spillet vil du lærer mange fagudtryk og en hel del om hvordan en journalist arbejder. Derudover kan spillet anskaffes med Dansk sprog, hvilket gøre det meget tilgængeligt og anbefalingsværdigt til børn omkring 9 år eller ældre.

Sværhedsgrad
3-6 år: Selvom spillet er på dansk, vil det være for svært for denne aldersgruppe. Spilleren skal både kunne læse og skrive.
7-11 år: Spillet er velegnet til denne aldersgruppe.
12-15 år: Spillet egner sig bedre til en lavere aldersgruppe, men de yngste i denne vil måske kunne more sig over spillet.
16+: Spillet egner sig dårligt til personer over 16 år.

Aldersgruppe: Egnet for børn på 9 år eller ældre.
Platform: Nintendo DS
PEGI: 3

Del |

Tips en venn