Ratchet and Clank: A crack in Time

16.09.2010

Gallery

"Ratchet and Clank" serien har været en kæmpe succes side det først spil i 2002, og alle spillene har tilsammen solgt 17 millioner kopier. "Ratchet and Clank: A Crack in Time" er det niende spil, og vi håber bestemt ikke at det bliver det sidste.

Handlingen i de forskellige spil hænger sammen, og det er en fordel at have spillet alle spillene i serien. Dog indeholder hvert spil et resumé af tidligere hændelser, så spillets historie er ikke tabt, hvis man er førstegangsspiller. Dette er tredje spil der udkommer til Playstation 3, og vi forsætter her handlingen fra de to andre, og følger Ratchet i hans søgen efter den tro følgesvend Clank.

Forskellige ledetråde fra tidligere spil leder os frem til denne nyeste titel, hvor vi møder fjender fra tidligere spil. Det viser sig at Dr. Neferius og hans tjener Lawrence er ansvarlige for Clanks forsvinden, alt imens de forsøger at få adgang til "det store ur" der styrer tiden i hele universet.

Ratchet har som sædvanligt et helt arsenal af våben og gadgets, og det er stadig en fryd at se ham kæmpe mod de onde robotter. Alle våben kan opgraderes, og du får rig mulighed for dette, hvis du altså vælger at gennemføre handlingen mere end en gang. En af spillets helt store styrker er nemlig at det er lige så sjovt og udfordrende ved senere gennemspilninger.

"Ratchet and Clank: A Crack in Time" er et varieret og sjovt spil, og så er grafikken selvfølgelig fantastisk.

Målgruppe
I spillet skyder du mange robotter, dyr og planteligne væsner, men når du rammer dem forsvinder de og bliver i stedet til møtrikker. Det er en meget mild vold, og spillet bør kunne spilles af børn ned til 7 års alderen. Spillet indeholder en del gåder og lign. men hvis det bliver for svært, kan man altid springe dem over. Den gode humor er som altid tilstede, fx i form af Kaptajn Qvarks vittige kommentarer.

Sværhedsgrad
3-6 år: Under aldersgrænsen
7-11 år: Dette er et af de bedste platformspil på markedet. Det er sjovt, flot, udfordrende og har en utrolig høj underholdningsværdig.
12-15 år: Dette er et af de bedste platformspil på markedet. Det er sjovt, flot, udfordrende og har en utrolig høj underholdningsværdig.
16+: Spillet er også velegnet til unge og voksne.

Aldersgruppe: Velegnet til børn på 7 år eller ældre.
Platform: Playstation 3
PEGI: 7, indeholder vold

Del |

Tips en venn