Hannah Montana: Rock out the Show

16.09.2010

Gallery

Hannah Montana glæder sig rigtig meget til hendes kommende verdenstourné, men som hun venter i lufthavnen, ringer hendes far. Han er blevet syg efter at have spist Jackson's æbletærte, og derfor skal Jackson med som manager. Hannah er selvfølgelig ikke tilfreds, selvom Jackson lover at gøre alt for at rede showet.

Spillet handler mest om at forberede koncerter i forskellige byer, og dance som Hannah når hun er på scenen. For at lave den bedst mulige koncert, skal du sørge for lys, vælge dansetrin, special effects og så selvfølgelig tøj til Hannah og hendes dansere. Du har mange forskellige valgmuligheder, og jo mere varieret dine koncerter er, jo flere point får du. Derudover bliver nye valgmuligheder tilgængelige, jo længere du kommer i spillet.

Når du står på scenen handler spillet om at ramme de rigtige knapper, på det rette tidspunkt. Du kan rejse til syv forskellige byer i verden, og spillet indeholder mere end ti forskellige Hannah Montana sange. Desværre er spillet ikke særligt varieret eller udfordrende, hvilket medfører at de fleste vil synes at det er en smule monotont.

Målgruppe
Hannah Montana er et udmærket spil for børn, og mange piger vil more sig med det. Det indeholder hverken grimt sprog eller andet upassende materiale. Styringen i spillet er også meget simple og uproblematiske. Det indeholder også flere komiske indslag der kan genkendes fra tv serien. Bemærk at spillet udelukkende er på engelsk.

Aldergruppe: Egnet til børn på 5 år eller ældre.
Platform: PSP
PEGI: 3

Del |

Tips en venn