Ice Age 3: Dawn of the Dinosaurs

20.09.2010

Gallery

Spillet begynder med at Sid fortæller historier om sig selv og sine venner. Alle disse historier skal du selvfølgelig spille. Den første bane er ret nem, og her møder du de skøre tvillinger Crash og Eddie. De giver dig en introduktion i hvordan du styre Sid og vennerne, og nogle forskellige tips til spillet. De fortæller dig blandt andet hvordan du samler bær, og hvad disse gør. Nogle bær er ligesom penge, og andre regenerere dit liv. Selv sagt er nogle af bærerne meget værdifulde.

Efter dette viser Crash og Eddie dig en krystal. Alle banerne i spillet har en krystal, og nogle af dem er meget svære at finde. Efter at have taget krystallen, finder du ud af at du skal have fat i flere, og det bliver også forklaret hvordan du kæmper mod forskellige dyr. Du kan enten angribe ved at slå dem, eller hoppe og lande på dem med maven først.

Der er ikke meget vold i spillet, selvom du skal besejre flere lede dyr undervejs. Når et dyr dør, bliver det transformeret til blade, og efterlader bær du kan samle op. Spillet er meget varieret og indeholder mange forskellige opgaver. Fx skal du balancere på en rullende snebold, løbe væk fra sultne dinosaurusser, kaste snebolde og surfe på skovens grene. Udover at være sjove, er missionerne også meget varierede og udfordrende. Spillet indeholder også meget humor, hvilket typisk kommer til udtryk i dialogerne. Musikken er til gengæld ikke altid lige heldig, og kan ofte føles ensformig. Grafikken er heller ikke nyeste skud på stammen, men det er ikke så vigtigt i dette spil. Det er humoren i spillet der er vigtig, og den kan både få børn og voksne til at grine.

Målgruppe
"Ice Age 3: Dawn og the Dinosaurs" er et sjovt og hyggeligt spil, der både er morsomt og udfordrende. Spillet er dog ikke meget svært, og er måske lidt for nemt for de ældst børn. Det vil humoren dog kunne opveje for, og det er derfor et meget vellykket spil

Aldersgruppe: Egnet for børn på 7 år eller ældre.
Platform: PC, Playstation 2, Playstation 3, Xbox 360, Nintendo Wii
PEGI: 7, indeholder vold

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet