FIFA 10 DS

20.09.2010

Gallery

Hvis du kun skal købe et fodboldspil i år, så er FIFA 10 det eneste rigtige valg. FIFA titlen vil sjældent skuffe dig, og denne gang har EA da også tilføjet flere nye forbedringer. I dette spil kan du fx enten repræsentere din ynglings klub eller dit landshold. Så hvis du vil have en plads på holdet, er det vigtigt at udvikle gode færdigheder. Den nye spiltype hedder "Be a Pro", og her kan du selvfølgelig også vælge at lave din egen spiller. Det betyder at du selv vælger hans fysiske udseende, men også hvilke styrker og svagheder og position på banen, der skal kendetegne ham. Den store forskel på "Be a Pro" og de andre spiltyper, er at du her kun styrer en spiller, og ikke hele holdet. For hver kamp du spiller, bliver du tildelt erfaringspoint, der bruges til at opgradere din spiller. En anden nyhed er, at du modtager tips fra din træner i pausen. Hvis du har spillet meget FIFA, vil du måske synes at dette er for simpelt, men det vil være en fordel for de knap så erfarende.

I kampene bruger du næsten udelukkende knapperne. Kun straffe og frispark bliver taget ved hjælp af den berøringsfølsomme skærm. Når du bare spiller normalt, kan du dog også styre taktikken på denne skærm. FIFA 10 er elegant, underholdende og så indeholder det som altid god baggrundsmusik.

Målgruppe
Alle kan spille fodbold, og dette spil er børnevenligt på alle tænkelige måder. De yngste vil måske have brug for lidt hjælp, da det til tider kan være krævende. Ligeledes kan det også tage lidt tid, at lærer alle knapper at kende. Det er ligeledes en god idé at spilleren kan læse lidt engelsk.

Aldersgruppe: Egnet til børn på 8 år eller ældre.
Platform: Nintendo DS
PEGI: 3

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet