RockBand: Unplugged

19.09.2010

Gallery

Der er allerede udgivet 3 titler i "Guitar Hero"-serien til Nintendo DS. Til disse var der både et guitarbræt og metalplekter inkluderet, hvilket fungerede godt, også selvom det så noget dumt ud. Denne PSP udgave tillader dog kun brugen af knapperne på konsollen, og indeholder selvfølgelig en god introduktion i hvilke knapper passer til hvilke farver. Du styrer fire knapper, og farve kodningen er den samme, ligegyldigt hvilket instrument du benytter.

Et negativt aspekt ved spillet, er dog at du ikke har en mulighed for multiplayer. Du skal helt alene spille alle instrumenter på samme tid. Du starter med at spille et instrument, og skifter ved hjælp af "skulderknapperne". Fx når du har spillet melodien igennem på guitaren, vil den spille af sig selv i lidt tid, imens kan du skifte til et af de andre instrumenter. Det lyder lidt klodset, og det vil helt sikkert også gå galt en del gange i starten.

Hvis du synes det er for svært at spille alle instrumenterne på samme tid, kan du også spille i "warm-up mode". Her kan du øve et instrument af gangen. Ellers er spillet overordnede mål det samme som i "Guitar Hero: World Tour", hvor du lavede et band, og tog på tourné rundt i verden. Udover at købe nyt tøj, nye instrumenter eller ændre din frisurer, indeholder spillet mere end 40 originale sange fra bands som 3 Doors Down, Blink 182, Bon Jovi og Jackson 5.

Målgruppe
Der er en del knapper at holde styr på, når du spiller alle instrumenterne, hvilket nok er lidt for svært for de yngste. Derudover indeholder flere af sangene grimt sprog. Du bemærker det ikke særligt meget når du spiller, men det betyder stadigvæk at børn under 12 år ikke bør spille det.

Aldersgruppe: Egnet til børn på 12 år eller ældre.
Platform: PSP
PEGI: 12, indeholder vold og grimt sprog.

Del |

Tips en venn