Monster Hunter Freedom Unite

20.09.2010

Gallery

Desværre er dette mere eller mindre det samme, som de første to "Monster Hunter" spil. Som sædvanligt starter spillet med, at jagten går galt. Dragen du jager viser sig at være for stor en mundfuld, og du ender med at flygte ud over en skrænt og besvime. Da du vågner, indser du hurtigt, at du er i den samme seng og hus, som i de tidligere spil. Når du kikker ud af vinduet, kan du også se at byen er den samme. Ved siden af sengen finder du en mand, der heller ikke adskiller sig.

Manden fortæller at du har været ude for en ulykke, og at der er en masse ubrugeligt udstyr klar til dig. Efter at have taget dit lædertøj og tilhørende træsværd på, er det tid til at møde byens ældste. Hun er imidlertid glad for at se dig, og sender dig da også straks ud på en række opgaver. Disse ligner dog også tidligere spil til forveksling.

Trods alt dette, er "Monster Hunter Freedom Unite" ikke noget dårligt spil. Det indeholder en række udfordringer i store og velanimerede landskaber. For at blive en hårdhjertet dragejæger skal du dog have en del tålmodighed. Du bliver først og fremmest nødt til at anskaffe bedre våben, og en ordentlig rustning. For at få den bedste løsning skal du selv samle materialerne, og få byens smed til at hjælpe dig. Smeden fortæller dig både, hvilke materialer du skal samle, og hvor meget han vil have som betaling. For at samle pengene, bliver du nødt til at udføre forskellige små missioner.

Det er vigtigt, at du bruger tiden på at samle det rigtige udstyr, da du uden det nemt bliver et let bytte for de store monstre. Hvis du har en ven med samme spil, kan I jage sammen. Dette gør både spillet nemmere, men også meget mere interessant. Du kan også spille på internettet, desværre fungerer det ikke særligt godt, da de fleste ,der spiller "Monster Hunter" er fra Japan.

Målgruppe
I "Monster Hunter Freedom Unite" skal du både slås med sværd, køller og armbrøst. Volden er meget tydelig, men ikke særligt brutal. Kameravinklerne er ikke altid heldige, men man vender sig hurtigt til det. Spillet er meget langtidsholdbart og tilbyder timers underholdning. Det har en 12 års alders grænse, hvilket er meget passende. Det kræver dog gode engelsk læse egenskaber.

Aldersgruppe: Egnet til børn på 12 år
Platform: PSP
PEGI: 12, indeholder vold

Del |

Tips en venn