The Conduit

20.09.2010

Gallery

Spillet handler mest om at skyde rumvæsner. Efter at have spillet igennem en kort træningsbane, får du fuld frihed til at skyde hundredevis af fjender. Skydedelen af dette spil er ikke ligefrem realistisk, men det indeholder dog en del blod og andet snaks. Nogle gange skal du også skyde mennesker. Ligene bliver liggende i lidt tid, inden de forsvinder. Spillets gode grafik hjælper til at gøre drabene meget realistiske, også selvom det oftest er rumvæsner, der dræbes.

Spillet indeholder også en række gåder, der skal løses. Du bærer fx altid en særlig kugle, der ved hjælp af lys kan se usynlige genstande. Denne kugle skal du bruge flere gange i spillet. Gåderne er kreative og varierede, og en gang imellem kræver de, at du tænker dig godt om. Det er meget nemt at styre, da spillet hjælper med at holde sigtekornet på samme fjende, så længe du skyder. Det er ligeledes ret nemt at bevæge dig rundt, og du kan selv bestemme, hvilke knapper der skal gøre hvad.

Spillet indeholder flere forskellige sværhedsgrader, men selv på nemmeste niveau vil du blive udfordret. Fjenderne kommer fra alle sider, og det kan meget nemt blive en lidt hektisk oplevelse. Lyden er også ret god, og passer perfekt til lyden af laser og eksplosioner. Du kan også gå på internettet og spille med op til 12 andre mennesker. Dette hjælper til at gøre spillet væsentligt mere langtidsholdbart.

Målgruppe
"The Conduit" er ikke blandt de værste skydespil, men det kan stadig være ret brutalt. Det indeholder også en del grimt sprog, og kan være noget skræmmende. Fx kommer der jævnligt fjender hoppende, når du bevæger dig på snævre og mørke steder. Derfor er spillet ikke egnet til børn under 16 år.

Aldersgrænse: Ikke egnet til børn under 16 år.
Platform: Nintendo Wii
PEGI: 16, indeholder vold

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet