Zenses Ocean

20.09.2010

Gallery

I "Zenses Ocean" kan du spille seks forskellige mini games. De er alle sammen en slags puslespil, der udfordrer og underholder på hver deres måde. Det eneste rigtigt negative ved dette spil, er at det er en smule uoriginalt. I et af spillene skal du sammensætte forskellige havdyr ved hjælp af den trykfølsomme DS skærm. Du trykker bare på dyret, og trækker det til det ønskede sted. Hvis du klarer fem runder i dette, kommer du til en bonus runde, hvor mange farverige fisk svømmer forbi. Derefter bliver du spurgt efter, hvilken type fisk der var flest af. Der er selvfølgelig tidsbegrænsninger på dette, men du bestemmer selv hvor lang den er. På den nemmeste sværhedsgrad har du lang tid, og kan tage det med ro, men jo højere sværhedsgrad, des kortere tid har du.

Spillet er desværre ikke særligt langtidsholdbart, og når du først har spillet en del, er der gode chancer for at kunne komme til at kede sig. Musikken er rolig og afslappende. Grafikken er ikke særlig god, men man tænker ikke rigtigt over det i spil som "Zenses Ocean". Nogle enkelte gange kan puslespillene være meget svære og tidsbegrænsningen kan stresse lidt. Heldigvis kan du bare justere sværhedsgraden, målet med spillet er jo netop at afstresse spilleren.

Målgruppe
"Zenses Ocean" består udelukkende af mini games. Der er ingen vold eller andet upassende materiale. Spillet kræver dog en del af din koncentrationsevne, på samme tid med at det er ret afslappende. Alt i alt er "Zenses Ocean" et vellykket og afslappende spil, der giver din hjerne mange timers underholdning.

Aldersgrænse: Egnet til børn på 7 år eller ældre
Platform: Nintendo DS
PEGI: 3

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet