Wii Sports Resort

20.09.2010

Gallery

Lige siden Nintendo Wii konsollen blev sendt på markedet, har Wii Sports været et af de bedste spil. Nu er andet spil i serien udkommet, og det ser ud til , at de har lyttet til kritikkerne, og lavet flere spilbare sportsgrene. I dette spil kan du fx skyde med bue og pil, fægte, sejle kano, spille bordtennis og meget mere. Alt i alt er der tolv nye sportsgrene og de indeholder alle mere end en måde at spille på. Alle spillene skal bruge en Wii Motion Plus, som du sætter fast på din Wii-remote. Dette gør den mere præcis, som fx i bowling spillet, hvor du nu kan skrue dine kast ved at dreje håndleddet korrekt.

"Wii Sports Resort" er et spil, der når dets fulde potentiale, når flere spiller sammen, og hele familien kan da også samles om dette. Børn, forældre og bedsteforældre vil potentielt kunne nyde dette spil. De yngste vil især kunne nyde at spille og vinde over de ældre spillere. Præcis som i virkeligheden har du brug for præcision, koncentration og lidt held for at vinde. Spillet er det tætteste man kommer på sport, uden af forlade din stue. Grafikken er simpel, men funktionel, og man bemærker den ikke rigtig når man spiller.

Målgruppe
Alle børn på 7 år eller ældre, kan tage del i dette spil. Både børn og voksne kan more sig ved at kaste frisbee, køre jetski og alle de andre sportsgrene. I fægte spillet, spiller man som tegneserie figurer, og volden er derfor minimal. Børn under 7 år, vil sikkert have lidt svært ved spillene, men ældre børn vil sagtens kunne regne ud, hvad de skal, særligt hvis de spiller sammen med en voksen i begyndelsen. Alt i alt er "Wii Sports Resort" et af de bedre spil til denne konsol, og husk nu at øvelse gør mester.

Aldersgrænse: Egnet til børn på 7 år eller ældre
Platform: Nintendo Wii
PEGI: 7, indeholder vold

Del |

Tips en venn