Tiger Woods PGA Tour 10

20.09.2010

Gallery

Nu er det atter blevet tid til at tage golfbukserne på, og svinge dine golfkøller. I dette spil kan du tage en runde mod den legendariske og uovervindelige Tiger Woods. Eller er han virkelig uovervindelig? Under alle omstændigheder kan du nu udfordre ham i din egen stue. Som i tidligere spil kan du lave din egen golfspiller, og vælge imellem hudfarve, ansigtsform, tyk/tynd, osv.

Spillet indeholder ikke kun turneringerne, du kan altid forlyste dig med nogle af de andre spiltyper. Du undrer dig måske over, hvad der er nyt ved dette spil, og egentlig er det mest vejret. Spillet bliver påvirket rigtig meget af de vejrforhold der er på banen, og det bliver ofte mere udfordrende. Hvis du ikke bryder dig om denne funktion, kan du dog altid slå den fra.

En anden ting, de har ændret i denne udgivelse, er Putting systemet, hvilket i ældre versioner var alt for simpelt. Det er nu blevet mere realistisk, og du bliver nødt til at tænke dig om inden hvert slag. Når du vinder en turnering, vinder du penge der kan bruges til køb af tøj eller nyt udstyr. Kun en spiller kan spille af gangen, men hvis du er på internettet, kan du spille mod andre fra hele verden. Derudover er grafikken og lyder også blevet forbedret.

Målgruppe
Spillet er meget underholdende, og giver dig mange timers udfordring. Desværre er det lidt for svært for de yngste, og det er meget kompliceret at styre. Til gengæld vil ældre børn, der synes om golf, nyde dette spil rigtig meget.

Aldersgrænse: Egnet til børn på 12 år eller ældre.
Platform: PSP
PEGI: 3

Del |

Tips en venn