The Sims 3

20.09.2010

Gallery

I "The Sims 3" skal du lave din egen person, som du skal styre igennem en hverdag med venner, arbejde, familie, hobbyer og motion. En af de udfordringer du møder, er at opbygge din karriere. For at gå et trin op på karriere stigen, og få en god løn, bliver du nødt til at udføre forskellige opgaver på bedst mulige måde. En vigtig del af dette er, at træne de forskellige evner din figur har.

Der er mange nye elementer i dette spil, sammenlignet med de tidligere udgaver. Fx bestiller du ikke længere bare mad over telefonen, du skal nu selv besøge butikkerne og købe maden. Du kan også gå eller løbe en tur rundt i kvarteret. "Virtual reality" simulatoren er også blevet gjort væsentlig mere avanceret, hvilket giver en klar fornemmelse af kontrol i spillet. Det er også muligt at tage billeder, eller film, som du senere kan dele med venner over internettet. Hvis du kunne lide de tidligere udgaver, vil du helt sikkert nyde denne udgivelse, der varmt kan anbefales.

Målgruppe
Spillet er markeret til at indeholde vold, da der indimellem er uenigheder mellem beboerne, der udvikler sig til fysiske slagsmål. Selv med dette, er der dog ikke meget vold at se, da der altid er en sky der skjuler selve slåskampen. Det er også markeret til at have seksuelt indhold, da der både findes kys og andet intimt samvær, noget af det foregår i sengen, hvor det eneste man ser er lidt bevægelse i dynen. Der bliver aldrig talt i spillet, så al information foregår igennem tekst. Teksten er dog altid på engelsk, så det kan til tider være krævende at forstå det hele.

Aldersgrænse: Egnet til børn på 12 år eller ældre
Platform: PC
PEGI: 12, indeholder vold, sex

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet