My Paris Fashion House

20.09.2010

Gallery

Dette spil handler om at designe tøj, makeup, tasker og ligne. For at kunne lave fantastiske og originale produkter, bliver du nød til at tænke kreativt hele tiden. Du får muligheden for at lave alt helt fra bunden.

I starten af spillet, er dit modehus meget lille, og du kan kun lave små tøj kollektioner. Dog får du efter noget tid mange flere muligheder og nye måder at designe dit tøj. Makeup og smykker laver du på samme måde som tøjet. Du bruger den trykfølsomme DS skærm til at vælge former og farver, og det er meget nemt at styre. Når du trykker på et bestemt stykke tøj, kommer det frem på skærmen, og du kan så sammensætte tøjet med smykker, tasker og ligne, præcis som du gerne selv vil. Selvom det er nemt at styre, kan det også være en belastning, fx kan det tage lang tid fra du vælger et stykke tøj, til det dukker op på skærmen. Nogle enkelte gange bliver du også nødt til at trykke flere gange, men det er nu ikke så ofte. Grafikken er meget farvestrålende, men desværre ser tøjet nogle gange falsk ud, og menneskene ligner mest af alt dukker. Lyden er heller ikke særligt god, da den mest består af nogle kedelige melodier, uden megen variation. Til trods for dette, er "My Paris Fashion House" et udmærket børnespil, der særligt vil appellere til piger.

Målgruppe
Spillet får dig til at tænke kreativt og indeholder ingen upassende elementer. Spillet kan spilles af børn ned til 5 år, men bemærk venligst at spillet er på engelsk.

Aldersgrænse: Egnet til børn på 5 år eller ældre
Platform: Nintendo DS
PEGI: 3

Del |

Tips en venn