EA Active: Personal Trainer

20.09.2010

Gallery

"EA Active Personal Trainer" er mere et træningsprogram end et egentligt spil, men det indeholder flere gode spil-kvaliteter og er et godt redskab til at komme i form. Spillet indeholder elementer fra "Wii Sports" og "Wii Fit", men virker mere professionelt, når det gælder om at komme i form.

Når du køber spillet, følger der en ben strop med til at putte Wii-Nunchucken i. Den sørger for at registrere dit bens bevægelser. Du får også en lang elastik, der skal give dig modstand, når du laver overkropsøvelser. Hvis du allerede har et "Balance board" fra Wii Fit spillet, kan du også bruge det.

EA Sports har ikke markedsført spillet, som et redskab til at blive tyndere eller komme i bedre form, men titlen lægger ikke skjul på, at det er hvad det handler om. Du kan følge forskellige eksisterende programmer fra 30-dags udfordringerne. Hvilket er en slags 30-dages træningsdagbog. Alternativt kan du selv lave dine træningsprogrammer, og vælge de øvelser du kan lide, eller føler du har behov for at arbejde med. Øvelserne der er inkluderet er bl.a. løb, tennis, basketball og en lang liste af styrketræningsøvelser til arme, lår osv. Når du træner kan du selvfølgelig også vælge det musik du selv foretrækker.

Alle øvelserne bliver forklaret ved hjælp af videoklip, og du kan selvfølgelig vælge at springe videoen over, hvis du allerede kender øvelsen. Efter at have "spillet" i 20-30 minutter, begynder du at blive træt og svedig, og du kan helt sikkert mærke, at du har trænet. Træningen er sjov, og det vil også presse dig og give tilbagemeldinger, når du gør det godt. Ligeledes fortæller det også, når du ikke laver en øvelse rigtigt. Du kan enten spille alene, eller sammen med venner eller familie.

Målgruppe
Spillet er sjovt og udfordrende både for børn og voksne. Det har en 3 års aldersgrænse, men passer nok bedre til børn der er ældre end 5 år.

Aldersgrænse: Egnet til børn på 6 år eller ældre.
Platform: Nintendo Wii
PEGI: 3

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet