Fat Princess: Fistful of Cake

11.11.2010

Gallery

Dette spil er efter sigende bygget på et spil fra Playstation 3, der var en rimelig succes. Denne PSP version er desværre præget af en del mangler. Den stakkels prinsesse er blevet forhekset af væsener fra rummet, og kan ikke holde op med at spise. Derfor titlen "Fat Princess". Du skal selvfølgelig redde prinsessen, og det er kort sagt, hvad spillet går ud på. Hver bane har en prinsesse, og her gælder det om at komme hurtigst i mål.

Du kan spille over internettet eller i et lokalt netværk, mod andre spillere. En stor svaghed i onlinedelen er den manglende mulighed for at kommunikere med de andre spillere.

Når du spiller alene er de utroligt dumme medspillere en helt klar hæmsko. Selvom du gør det meste rigtigt kan du stadig risikere at tabe, fordi spillets kunstige intelligens bare ikke rigtigt fungere. Spillet benytter flere elementer fra både strategi og rollespil, og vil med sin lidt forskruede humor appellere til nogle enkelte personer.

Børnevenlighed
Spillet er uoverskueligt, til dels vanskeligt og egner sig ikke til de yngste. Når du skader de andre spillere sprøjter blodet ud, hvilket er ret unødvendigt i spillets tegneserie univers. På grund af den dårlige kvalitet og udpenslede vold kan kidsandmedia dk ikke anbefale dette spil.

Sværhedsgrad
3-11 år: Under aldersgrænsen
12+ år: Helt fint, men spillet er til tider frustrerende dårligt.
Anbefalet aldersgruppe. Passer til børn fra tolv år.
Platform: PSP(Playstation Portable)
Sprog: Engelsk tekst og tale
PEGI: 12

Kids and Media anbefaler ikke dette spil.

Del |

Tips en venn