Jackass 3D

25.11.2010

Gallery

Vurdering
Hvad kan man egentlig sige om denne tredje Jackass film? Det der der står tydeligst tilbage er at den fremkalder nogle meget konkrete fysiske reaktioner hos beskueren. Filmen drejer sig jo ikke om en historie i "episk" forstand, men er en samling af stunts og komiske indslag, der er sat sammen til en halvanden times mavekrængende oplevelse.

De forskellige indslag variere fra at være utroligt morsomme til dumdristige, og til direkte ækle. Hvor meget morskab findes der måske i at montere et kamera til underlivet, og filme mens man løber efter venner og kamera mænd, for at tisse på dem? Kort sagt, er dette langt fra det mest ulækre eksempel fra filmen. Et er scenen om, hvordan afføring vil opføre sig i mødet med skiftende vægtløshed og tyngdekraft. Dog var mit største problem, min reaktion på at Steve-O fandt det passende at indtage et stort krus af sine venners kropssved.

At teste hvad der sker, når man opholder sig i luftstrømmen fra en jetmotor er egentlig ret morsomt. At se hvad der sker,når hopper rundt mellem dyr med store horn, løber zigzag mellem stunguns og udfører andre halsbrækkende påfund, er som at blive skadet igennem fjernbetjeningen. Ligeledes må du, hvis du er en del af Jackass slænget, aldrig fortælle, hvad du er mest bange for, hvis de andre finder ud af det, ved du godt hvad klokken har slået. Frygt er til for at bliver overvundet.

Efter denne film vil du side tilbage med en bestemt følelse, nemlig at konceptet blev udslidt for lang tid siden. For 10 år siden satte Jackass gang i en hærskare af fans, som udsatte sig selv for vanvittige forsøg. Mange af disse gjorde dette som oprør mod det etablerede, og dem der sagde "pas nu på". Bare 10 år efter synes denne holdning at være afløst af at være gammel nyt. Jackass konceptet vil altid have fans, men for alle os andre er det ikke nødvendigt at se denne film. 3D effekterne er stort set heller ikke i brug, og bliver mest brugt til at fremhæve afføring eller penisser.

Egnethed
Da filmen indeholder mange dramatiske og brutale stunts anbefaler vi ikke, at børn under 11 år ser den. I starten af filmen gives en advarsel mod selv at udføre de forskellige stunts, men den måde de præsenteres på, gør det forholdsvis nemt at gøre præcis dette. Mange sekvenser vises i ekstrem slow motion, fx hvordan et ansigt transformeres i sekundet efter at være kollideret med en boksehandske. Grunden til at filmen ikke kan anbefales er dog, at kvaliteten er så lav så kun fans vil bryde sig om det.

Konklusion
"Det her havde alt. Lort, fare, opkast og sexappeal. Det er hvad Jackass handler om" siger en fra Jackass slænget efter et stunt. Det har han helt ret i. Det er nemlig præcis hvad du får.

Instruktør: Jeff Tremaine
Medierådet?
Sprog: Engelsk m. dansk tekst
Længde: 1 time 33 mine

Kids and Media anbefaler ikke denne film

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet