The Other Guys

25.11.2010

Gallery

Historie
I enhver politifilm findes der helte. Du ved, dem der er hurtige til at skyde, har lækre biler og en ufattelig tro på sig selv. For sådanne er det at fange skurke, ligesom at plukke æbler. Her spilles de af Samuel L. Jackson og Dwayne Johnson, og anholdelsen de fortager sig i introen er kostelig morsom.

Men i baggrunden står der altid nogle andre. Dem som må tage sig af papirarbejdet, dem som udfører de vigtige dagligdagsopgaver. Dem der gerne sidder ved deres skrivebord, iført grå busker og grå skjorter, imens de gemmer sig bag bunker af papir. På dette kontor sidder efterforskerne Allen Gamble(Will Ferrel) og Terry Hoitz(Mark Wahlberg). Den førstnævnte valgte at blive revisor i politiet, da det var det tryggeste job han kunne forestille sig. Han er født til skrivebordsjobbet, og har ingen ambitioner om at forlade det. Den sidstnævnte elsker action, men er tvunget til skrivebordet på grund af sit lidt for aggressive temperament.

Han finder selvfølgelig alt ved sin kollega grænseløst irriterende.
Hvad sker der, når de uerfarne "grå" politibetjente skal stå frem i lyset? Når den ubetydelige papirsag viser sig at være en kæmpesag med enorme ringe i vandet ,og der må udvises handlekraft for at håndhæve loven? En ting er sikkert - det kommer ikke til at gå efter planen.

Vurdering
Hvis The Other Guys havde holdt samme niveau igennem hele filmen, som i de første 15 min, ville det have været en af de bedste actionkomedier i lang tid. Manuskript forfatterne Adam McKay og Chris Henchy ofre lidt af logikken i historien, for at få plads til flere Intertekstuelle referencer og humoristiske tvists. Dette gør ikke så meget, da selve konceptet er ustyrlig morsomt. Mark Walhberg er bedst da han møder kollegaens kønne kone, spillet af Eva Mendes. Han har utrolig svært ved at forstå, hvordan den ellers grå mand, kan have så vanvittig god dametække. Ellers er Will Ferrells person langt bedre, ikke mindst fordi vi lærer lidt om hans baggrund. Men det er Jackson og Johnson som er de bedste i filmen, og det er ærgerligt at de forsvinder så tidligt.

Egnethed
The Other Guys er ingen klassisk actionkomdie, selvom den er fuld af fart. Alle actionsekvenserne er præget af et tykt lag ironi, men vi anbefaler dog stadig en 11 års aldersgrænse.

Konklusion
Til trods for at The Other Guys mister fokusset i slutningen af filmen, så er den stadig så morsom at den klart kan anbefales

Instruktør: Adam McKay
Genre: Action/ komedie
Længde: 1 time 45 min
Egnethed: 11 år

Kids and Media anbefaler denne film

Del |

Tips en venn