Sly Collection

05.01.2011

Video ClipGallery

Vaskebjørnen Sly Raccoon er en berømt og berygtet mestertyv, der skal udføre en række kup verden over. Sly håber at opdage nogle hemmeligheder om sine forfædre, men vejen er lang og fyldt med farer.

Som altid har han sine to venner Murray og Bentley med, de er henholdsvis en slagkraftig flodhest og en snedig skildpadde.

Spillene indeholder en lang række baner med forskellige opgaver, som du løser i rollen som Sly, Bentley eller Murray. Man skal lede efter skatte og spor, nedkæmpe små og store modstandere, lave præcisionsspring eller løse vanskelige gåder.

Sly Collection har en meget stor variation i spilbare baner og verdener. Spilleren kan vælge at spille i kronologisk rækkefølge eller frit vælge bane.

Udover det gamle, indeholder denne udgivelse også et nyt minigame, men hovedindholdet er fra de tre tidligere udgivelser. Selvom Sly-spillene er flere år gamle, kan de både fascinere nye og gamle spillere.

Spillet er selvfølgelig optimeret til HD, og er også 3D-kompatible.

Børnevenlighed
Spillet har en tegneserieagtig flot og farverig grafik, som er børnevenlig både med hensyn til indtryk og opgaver. Det indeholder meget stor variation, ikke mindst på grund af ,at det er tre forskellige spil.

Spilleren bliver oplært i at udføre forskellige tricks undervejs, men flere af banerne kræver en smule snedighed for at løse de svære opgaver, de er dog ikke alt for svære.

Det første spil er kun tilgængeligt med engelsk tale, men del to og tre har både dansk tekst og tale.

Spillet indeholder mange slåskampe. Spilleren bliver derfor nødt til at nedkæmpe modstandere, som meget ofte bare dukker op. Modstanderne er mest dyrefigurer eller eventyrvæsener, og de tegneserieagtige modstandere opløses og bliver til røg, når de er besejrede. Derfor er slåskampene også meget uskyldige i deres udtryksform.

Sly Collection er først og fremmest beregnet til en spiller. Det indeholder dog nogle minigames, hvor det kan være ganske morsomt at spille med en ven eller voksen.

Spillet er kun tilgængeligt på Playstation 3. De tre spil er tidligere udgivet til Playstation 2.

Sværhedsgrad
3-6 år: Under anbefalet alder
7-11 år: Spillet er velegnet til denne aldersgruppe
12+: Spillet vil også appellere til teenagere og voksne
Forslået aldersgruppe: Egnet til børn på 7 år eller ældre.
Platform: Playstation 3
Sprog: Engelsk tekst og tale, dansk tekst og tale
PEGI: 7, indeholder vold

Kids and Media anbefaler dette spil 

Del |

Tips en venn