Gran Turismo 5

15.01.2011

Video ClipGallery

Gran Turismo er først og fremmest bygget op om at skabe en karriere som racerkører. Du starter med en enkelt standard bil, og igennem gode placeringer i diverse løb, optjener du penge, der enten bruges på opgraderinger til bilen eller nye biler. Som du klarer dig bedre og bedre i de forskellige løb, vil der blive åbnet for nye baner, flere biler og mere krævende racerløb.

I Gran Turismo 5 kan du også spille i rollen som manager for virtuelle chauffører, det mister dog underholdningsværdien forholdsvis hurtigt.

Spillet indeholder 60 forskellige baner, og over 1000 biler, som du "frit" kan vælge imellem. Ikke alle bilerne er lige detaljerige, og du skal derfor spille lidt tid inden det for alvor begynder at blive sjovt. Man har mulighed for at betragte og beundre bilerne på forskellige baggrunde, og en del af bilerne kan styles, lakeres og justeres efter ønske og smag.

Det bærende element i spillet er selvfølgelig køreoplevelsen, og det store univers af biler og baner. Her har Gran Turismo 5 meget at byde på for alle som kan lide bilspil og motorbrøl, men kun har budget til en virtuel motorsportskarriere.

Du kan spille alene eller sammen med en ven. Hvis du er på internettet kan du spille op til 16 personer sammen. Spillet er i HD-kvalitet og er 3D-kompitabelt.

En af Gran Turismos store styrker er kørerrealismen, og derfor vil det være svært for yngre børn at mestre spillet. Det vil medfører at man ikke stiger i niveau og får løst nye baner op, og derfor aldrig avancere i din racerkørerkarriere.

Særligt spillets karriere del indeholder meget navigering i forskellige menuer, som kan være meget vanskelige for de mindste. Dertil skal det nævnes, at spillet udelukkende er på engelsk, og kun er tilgængeligt på Playstation 3.

Sværhedsgrad
3-6 år: Spillet er for vanskeligt for denne aldersgruppe. Det store antal menuer, og at der er tale om en simulator mere end et arkadespil, kan resultere i store frustrationer.
7-11 år: Spillet passer godt til denne aldersgruppe.
12+ år: Spillet appellere også til teenagere og voksne.

Anbefalet aldersgruppe: Egnet til børn fra 7 år.
Platform: Playstation 3
Sprog: Engelsk tekst
PEGI: 3

Kids and Media anbefaler dette spil 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet