Easy A

16.02.2011

Video ClipGallery

Handling
Olive Penderghast går på Ojai High school i California. Hun er ikke just på toppen af den sociale rangstige, og hun har ikke haft stort held med romantikken i hendes liv. En dag fortæller hun en lille løgn til hendes bedste ven, Rhiannon, om at hun har mistet hendes mødom. Desværre bliver samtalen overhørt af Marianne, der leder en konservativ gruppe kristne, og hun spreder rygtet over hele skolen.

Olive får meget opmærksomhed som skolens nye pige, og bestemmer sig for at opretholde facaden. Hun bliver hurtigt kontaktet af den homoseksuelle Brandon, der plages af bøller. Han spørger Olive om hun vil lade som om, hun har haft sex med ham, så bøllerne kan tro han er helt normal. Olive, der har sympati for Brandon, går med til aftalen - mod lidt økonomisk kompensation.

Planen fungere godt for dem begge, og rygterne om Olives seksuelle bedrifter tager fart. Flere af skolens "upopulære" drenge betaler hende for at kunne prale af hvad de har gjort med hende. For hver gang det sker, bliver Olive mere upopulær, og hun oplever hvor svært det er at være udstødt. Faktisk bliver hendes liv lidt ligesom det Hester Prynne oplevede i "The Scarlett Letter", bogen de læser i engelsktimerne. Men Olive vil ikke gøre som Hester, der tog sin straf uden protest. Nej, Olive vil gøre alt for at rydde op i hendes kaotiske liv og nærmiljø.

Vurdering
"Easy A" er en typisk teenagekomedie. Vi møder nørden som bliver populær, og som går lidt for vidt, inden hun tvinges til at lære af sine fejl og gøre bod - nu som et nyt og bedre menneske. Dette præsenteres sammen med en række morsomheder og sære karakterer, og resultatet er en film som teenagerne sluger råt.

Historien er i sig selv fin nok, men heller ikke mere end det. Nogle af bipersonerne virker overdrevet sære, som om de udelukkende er med for at være morsomme - uden anden vigtig funktion. De alvorlige øjeblikke i filmen får heller aldrig plads, og afbrydes hurtigt af en ironisk kommentar eller ligne. Dog betyder svaghederne i historien ikke meget i en film som denne - med sex, sladder, intriger og kærlighed som hovedingredienser får målgruppen det de vil have.

Budskabet i filmen er tydeligt og godt formidlet. Teenagere får konsekvenserne at se, hvis man spreder løgn om sig selv og andre. Det kan måske skabe umiddelbare positive konsekvenser, men i det lange løb skaber det større problemer end hvis man hele tiden havde været ærlig. Det illustreres også, på en god måde, hvor svært det er at være udstødt, og hvor hurtigt et dårligt rygte kan vokse sig større og blive slemt overdrevet. Hvis teenagerne tager den underliggende kritik af hykleriet og sladrekulturen, der findes i filmen, til sig, har filmskaberne gjort et flot stykke arbejde. Men spørgsmålet er om det er de ting der vil blive husket fra en så letbenet komedie, som denne.

Egnethed
"Easy A" er tilladt for alle, men vi vil anbefale at børn under 11 år ikke ser filmen. Den indeholder ingen scener med nøgenhed eller ligne upassende elementer, men filmen handler om unge der prøver grænser og sig selv af, i forhold til deres seksualitet. Der er ingen mangel på insinuationer om upassende emner, og selv om børn nok ikke vil forstå hvad de betyder, så har filmen et tema som ikke egner sig for børn. Den amerikanske aldersgrænse er 13 år.

Konklusion
For børn på 12 år eller ældre, er dette en ok film med et godt bagvedliggende budskab, som præsenterer et tema teenagere er optaget af, på en underholdende måde.

Instruktør: Will Gluck
Genre: Komedie
Sprog: Engelsk m. dansk tekst
Længde: 1 time 33 min
Medierådet: Tilladt for alle
Egnethed: Teenagere

KidsandMedia dk's vurdering: OK

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet