Blur

23.04.2011

Video ClipGallery

Til jer der er i tvivl, så er Blur bestemt ikke nogen racersimulator. Blur er urealistisk sjov, uden alt for meget hold i virkeligheden. Fysikken i spillet er ikke dårlig, og bilerne opfører sig så forskelligt, at det giver mening at vælge bil alt efter banen. Dog forlader man fuldstændig virkeligheden, når man begynder at samle "power-ups" og sprænge sine modstander til atomer. Det er for øvrigt også ret sjovt, og kan bedst beskrives som ren køreglæde blandet med vilde effekter, osv. Spillets karrieredel er krydret med mange gode udfordringer og vil holde dig engageret i timevis.

Du kan selvfølgelig spille med vennerne i sofaen, vha. splitscreen, men det går desværre ud over spilbarheden. Du kan ligeledes også spille over internettet(ikke testet), hvor der er timevis af potentiel spilbarhed.

Blur er alt i alt et godt sammenskruet spil, der er let at sætte sig ind i, og giver dig rasende mange timers spilleglæde for pengene.

Børnevenlighed
Spillet har fået PEGI-mærket vold. I dette tilfælde, begrænser det sig dog til biler der kører galt og springer i luften. Det er tilpas virkelighedsfjernt til ikke at være problematisk for aldersgruppen.

Dog er anbefalingen ikke uden forbehold.

Sværhedsgrad
3-6 år: Under aldersgrænsen
7-11 år: Formentligt lidt for svært for de yngste i denne aldersgruppe.
12+ år: Vil appellere til alle som er glade for fart og spænding.

Anbefalet aldersgruppe: Egnet til børn fra 10 år
Platform: Playstation 3, PC, Xbox 360
Sprog: Engelsk tekst og tale.
PEGI: 7, Vold, Online

KidsandMedia dk's vurdering: Anbefales

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet