Carnival Island

25.11.2011

Idéen er enkel. Tivoliøen Carnival Island er ikke som i sine velmagtsdage. Der er gråt og trist, og der er ingen mennesker som spiller og leger der. Alt er lukket og slidt.

Men så kommer du. Jo mere du spiller, jo mere liver tivoliet op igen, bod for bod, forlystelse for forlystelse. Fra at være et sørgeligt syn ændrer din aktivitet tivoliet til en festplads med neonlys, raketter og tivoliets velkendte ”dingdingding”-lyde.

Det er ingen kø, og det er let at vinde bamser. Hvis du opnår et vist antal point i hvert spil, får du en levende bamse, som følger dig videre i spillet og hepper på dig. Du får også billetter efter, hvor mange point du får, og disse billetter kan du så købe udstyr for. Du kan købe balloner, sjove hatter, skumsværd og flag m.m. Klarer du udfordringerne i et spil, lukker du op for nye spil, og til sidst er hele tivoliøen et herligt sted med masser af Attraktioner og folk, og alle takker dig for, at du har bragt livet tilbage.

Spillet har et barnevenligt, grafisk udryk og meget enkle og forståelige menuer. Der er få steder, man kan klikke, hvilket gør spillet enkelt at bruge selv for de mindste. Der er intet skummelt eller farligt, kun fine figurer, hyggelige kommentarer og masse sjov.

Lydene er præcist, som du forestiller dig, de skal være i et tivoli, og menumusikken er helt ok.

Tivoliet har ballonboder og fotokabiner, og du kan tage billeder og videoer af dig selv og lagre dem i arkivet. Der er ingen onlinefunktioner, men spillet har en multiplayerfunktion, så man kan spille det sammen med op til 3 andre personer. Det fungerer rigtig fint også for voksne, som kan lide at tage i tivoli.

Underholdningsværdien i spillet er stor. Det er et rart og hyggelig spil for børn i alle aldre, og spillet lægger også op til sjov for familien. Vi giver spillet vores anbefalingsmærke. Spillet er i HD-kvalitet.

Børnevenlighed:
Spillet er meget børnevenligt. Det har dansk tale og tekst, og menuene er meget enkle og overskuelige. Fremskridt kan lagres for 3 forskellige brugere, så børnene hver især kan gemme deres point m.m. Spillet er mærket PEGI 3 (tilladt for alle).

Sværhedsgrad:
3-6 år:
Der er enkle og forståelige funktioner. Du skal bare holde en knap inde, svinge med controlleren og slippe knappen for at slippe kuglen, ringen, mønten osv. Dette kan selv de mindste børn finde ud af.

7-11 år: Passer fint til børn også i denne aldersgruppe.

12-15 år: Spillet er let for denne aldersgruppe, men underholdningsværdien er så stor, at de vil have glæde af det.

16+: Det er nok ikke et af de sejeste spil, men de 16-årige vil inderst inde synes, det er ganske sjovt i en periode.

Foreslået aldersgruppe: Passer til børn i alle aldre

Format: PlayStation 3 MOVE

Sprog: Dansk tekst og tale

Udgiver: Sony Computer Entertainment

PEGI: 3- tilladt for alle

kidsandmedia dk's vurdering:  Anbefales

Del |

Tips en venn