De eventyrlige vogtere

12.02.2013

Video Clip

Filmtrailer: De eventyrlige legender

Video Clip

Hvis man ser bort fra, at “De eventyrlige vogtere” er en lidt for kommerciel produktion, er dette en frisk familiefilm fyldt med fart og med et godt budskab.

Historie

Jack Frost skaber sne og og is, hvorend han går, og han kan godt lide at bruge fantasien og skabe lidt kaos med sine evner. Men Jack er også ensom. Han har rejst rundt i mere end 300 år, og selv om kan kan lide at gøre de mange børn glade, gør det ham også trist, er der ikke er nogen, der tror på ham - og at børnene dermed ikke kan se ham.

Julenissen derimod, sammen med Påskeharen, Tandfeen og Ole Lukøje, bliver trådt på af børn over hele verden. De er vogtere, som har fået den opgave at bevare børns fantasi, håb og drømme. En dag får de at vide, at Jack Frost er blevet udvalgt til at deltage i vogternes fællesskab. Det skaber reaktioner - specielt hos Påskeharen. Hvordan kan et udskud som Jack bidrage med andet end problemer?

Svaret kommer, da selveste Bussemanden, eller Pitch, kommer frem fra skyggerne og lægger et mørke over børns sind. Han har lagt en plan for at udrydde børns tro på de gode vogtere og erstatte den med frygt og onde drømme. Kun Jack har den evne, der skal til for at stoppe Pitch, men han kan ikke gøre det alene. Vogterne bliver nød til at samarbejde for at redde verdens barnetro, og det allervigtigste er at bevare troen på de fem legender i børns hjerter.

Vurdering

På den ene side er “De eventylige vogtere” en original actionkomedie, som gør brug af kendte mytologiske figurer og bruger dem på en ny og spændende måde. Julenissen er fx en tysk kraftkarl med tatoveringer og to sværd klar ved siden. Yetier driver hans værksted, og alferne er mere eller mindre ubrugelige. Dette bliver baggrunden for mange sjove overraskelser og flot underholdning. Filmen er fuld af ny og uventet brug af kendte forestillinger knyttet til de fem legender. Derudover er animationen af ypperste kvalitet, og den danske udgave fungerer også udemærket.

Avengers efterligning

På den anden side er filmen et slet skjult forsøg på at lave en “Avengers”-film til børn, hvor en gruppe superhelte med forskellige evner finder sammen for at redde verden. Historien bliver ofte lidt anstrengende i sit forsøg på at tilbyde kontinuerlig fart, humor og spænding. Logik er der slet intet af. Mytologiske elementer bruges helt uden respekt for deres ophav - man har ganske enkelt taget alt, der er sjovt, rart og spændende og rørt det sammen til en herlig klump diverse. Det er bestemt meget sjovt, men producernes forsøg på at lave deres egen mytologi er til tider meget mærkelig. Man har tydeligt valgt nogle nemme løsninger, som effektivt vil gøre filmen til en Blockbuster-succes.

Fint budskab

Budskabet er derimod fint. Jack kæmper med ensomhed og en følelse af at bliver overset. Selv den onde Pitch fremstilles ikke uden menneskelighed. Specielt Pitch’s følelse af isolation skaber paralleller til Jack. Det er interessant, hvordan historien lægger op til en sammenligning af de to. Det vil ikke undre, hvis Jack vælger den onde side, men hans indre kerne af godhed og ønsket om at give glæde og tryghed til børn, gør ham til en ideel vogter. Jack er nogle gange skødesløs og lidt overlegen, men når man får indblik i hans uselviske natur fremstår han som et rigtig godt forbillede.

Egnethed

“De eventyrlige vogtere" har fået 7-års aldersgrænsen, og Medierådet for Børn og Unge fraråder, at yngre børn ser filmen. Det skyldes en række dystre og uhyggelige scener, og at Pitch virker som en meget truende skurk. For børn fra 7 år er det flot underholdning. Forældre bør være opmærksomme på, at nogle 7-8 årige sikkert vil sætte pris på at have en voksen ved siden af sig. 

Konklusion

“De eventyrlige vogtere” viser det bedste og det værste ved amerikansk filmproduktion. Producerne mestrer animation og kunsten at underholde til fingerspidserne, men kvaliteten af historien virker til at være mindre vigtig end dens evner til at få folk til at købe biografbilletter. I det store billede betyder det dog ikke meget for børn og unge, som vil glæde sig over denne film.

Director: Peter Ramsey Genre: Animation / Eventyr / Fantasy Sprog: Dansk tale Nationalitet: USA Produktionsselskab: DreamWorks Animation Spilletid: 1t 37min Distribution: United International Pictures Produktionsår: 2012 Medierådet for Børn og Unges aldersgrænse: 7 år – Frarådes børn under 7 år Egnethed: Familie Begrundelse: Filmen har en mørk stemning og truende figurer, der kan virke skræmmende på de yngste. Filmen får derfor 7-års grænsen og den frarådes børn under denne aldersgrænse.

kidsandmedia dk’s vurdering: Ok

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet