Littlest Pet Shop: City Friends

16.09.2010

Gallery

Dette spil er stort set det samme som "Littlest Pet Shop: Beach Friends". Det indeholder de samme mini games, og byen er også identisk. Spilleren skal tilmed samle de samme genstande og lave de samme ting til festen. Dette er selvsagt skuffende for dem der har spillet "Beach Friends", og forventet at "City Friends" ville byde på noget nyt. Den eneste forskel er, at nogle af dyrene er blevet udskiftet med andre.

Målgruppe

I spillet kan du navngive og klæde kæledyrene ud, hvilket er både sjovt og hyggeligt. Sværhedsgraden i de forskellige mini games variere en del, og spillet henvender sig derfor til flere forskellige aldersgrupper. Børn der endnu ikke går i skole, vil højst sandsynligt synes det er for svært. Ikke mindst fordi man bliver nødt til at læse sig frem til, hvad man skal, men også fordi teksten udelukkende er på engelsk. Dog er det ikke et stort problem, hvis barnet får hjælp af en voksen.

Sværhedsgrad

3-6 år: Spillet er nok en smule for svært for denne aldersgruppe, primært fordi der skal læses en del, og at alt tekst er på engelsk. Med hjælp fra en voksen kan det dog spilles alligevel.
7-11 år: Spillet passer bedst til denne aldersgruppe. Spillet er udfordrende, og giver god træning i engelsk læsning.
12-15 år: Spillet vil fremstå som en smule barnligt men nogen, og måske især piger, vil kunne nyde det.
16+: Spillet er for barnligt for denne aldersgruppe

Aldersgruppe: Egnet til børn fra 5 år og ældre
Platform: Nintendo DS
PEGI: 3

Del |

Tips en venn