Beskyt børnene mod henrettelsesvideoer på de sociale medier!

27.08.2014

Videoer af nådesløse likvideringer af civile i Irak har i flere uger cirkuleret på Facebook, YouTube og Twitter. – Rystende, mener Barnevakten, (kidsandmedia.dk moderorganisation, Red.)

Av Rune H. Rasmussen


Indimellem hyggelige opdateringer fra venner og bekendte i sociale medier, er der de sidste uger dukket grusomme videoer op af detaljerede henrettelser i Irak i nyhedsstrømmen til norske brugere. Videoerne viser blandt andet halshugninger og mennesker som skydes og dræbes på nært hold.

Ekstreme indtryk.


– Indholdet i videoerne er helt forfærdeligt, siger rådgiver Kjellaug Tonheim Tønnesen i Barnevakten.
Hun reagerer stærkt på hvad der er tilgængeligt.
– Der er noget som skurrer og bliver helt forkert når det nære og hyggelige bliver blandet med det grusomste man kan tænke sig.
– Samtidig er det en vanskelig problemstilling. Verden har behov for at vide hvad der foregår, og få anledning til at reagere og engagere sig. Men de let tilgængelige og grusomme indtryk fæster sig på nethinden og i sjælen, specielt hos børn og unge.
– Mange børn og unge som ser sådanne videoer vil få brug for hjælp til at bearbejde det de ser. Jeg tror de fleste forældre forstår, at dette bliver for stærk kost for børnene.

Psykolog advarer

Barnepsykolog Magne Raundalen siger til avisen Dagen at det er et stort problem at stadig mere grusom virkelighed er tilgængelig for alle, og kommer med en tydelig advarsel:
– Det er skadeligt med vældig skræmmende billeder og eksponering som indeholder menneskeforagt og grusomheder. I det hele taget må vi være på vagt overfor indtryk som er det modsatte af det vi vil opdrage vore børn til.


– Vær en bevidst bruger på Facebook

Facebook har 13 års aldersgrænse, og selv om tjenester som Instagram og Snapchat er mere populære hos børnene, er det alligevel mange under aldersgrænsen som har en profil på Facebook.
– Mange voksne er venner med børn på Facebook. Er man en bevidst bruger så deler man kun stærke indtryk med voksne, eller med en konkret gruppe af en speciel grund, sier Kjellaug Tonheim Tønnesen.
I maj 2013 udelukkede Facebook videoer af halshugninger, men kun få måneder senere, i oktober, fjernede de forbuddet. Begrundelsen var at det skulle stå brugere frit for at se og fordømme sådanne videoer.
Du kan læse mere om dette i denne artikel fra BBC: Facebook lets beheading clips return to social network


Læs også: Hvordan lukker man for automatisk videovisning i Facebook (Norsk artikel)

Umuligt at skærme børnene helt

På YouTube og Twitter fjerner administratorer videoer og billeder af henrettelser så snart de bliver opdaget, men de deles så hurtigt eller uploades igen via andre kontoer at det er umuligt at fjerne alt.
Medietilsynets Børn og medier-undersøgelser viser at YouTube er det mest populære netsted blandt børn i alderen 1-12 år. Selv om grusomme videoer af ægte henrettelser ikke dukker op i videostrømmen uden videre, er der altid en vis mulighed for at børn kan blive eksponeret for noget de absolut ikke bør se.
– Det er umuligt at beskytte børn helt mod stærke indtryk. Børn og unge har udbredt adgang til tablets og smartphones, og det er vanskeligt for os forældre at følge med og have oversigt over indhold og tidsforbrug Desto vigtigere bliver det at lære børnene at sætte grænser for sig selv og overfor andre: Hvilke videoer og billeder skal jeg se? Hvad skal jeg dele, og med hvem? Hvornår trykker jeg "synes godt om", og hvad kan man sige i kommentarfeltet?


Relateret artikel:


NRK: Twitter kaster ut brukere som sprer likvidisasjonsbilder


Råd til forældre:

• Vær et godt forbillede. Tænk dig om før du selv deler, og hav et bevidst forhold til hvad du deler med hvem. På de fleste sociale medier kan man styre dette selv.
• Vis interesse, skaf dig information om og erfaring fra de netsteder hvor børnene er aktive.
• Bevidstgør børnene om selv at sætte grænser for egne skærmaktiviteter, og lær dem at sætte grænser overfor andre.
• Vær en voksen som børnene kan snakke med hvis de ser og oplever ting som er vanskelige at tackle.


Barnevaktens råd om barn og nyheder:

Børn skræmmes af virkelighedsvold



Børn bliver hurtigere skræmt af vold i nyheder end vold i tegnefilm. Små børn bør beskyttes helt mod stærke nyheder om for eksempel krig, vold, seksuelle overgreb og tragiske nyheder som involverer børn.


Forklar nyhederne


Store begivenheder som alle snakker om bør også børn få et indblik i. Se eventuelt nogen nyhedsudsendelser sammen med børnene, og forklar dem hvad der sker. Brug enkle ord, og spar børnene for grusomme detaljer.


Brug god tid



Børn har behov for tid til at bearbejde stærke indtryk. Nogen børn kan vågne og have mareridt flere dage efter at de har set ting i medierne. Vær derfor ekstra på vagt ved store begivenheder.


Lad børn forklare



Det er vigtigt at børnene selv også sætter ord på det de ser og hører. Hvad opfatter de, og hvad tænker de om det som er sket? Giv børnene mulighed for at bearbejde stærke indtryk.


Vær tydelig



Hvis dit barn har set eller hørt om noget som bekymrer det, så sig klart fra om hvad du som voksen mener om det som er sket. Vær omhyggelig med at fortælle hvad nyheden betyder for barnets hverdag. Nyheder kan skabe unødig frygt for en virkelighed som måske ikke eksisterer der hvor barnet bor.


Fortæl om gode nyheder



Midt i en katastrofe findes der også gode nyheder som vi alle har brug for, nemlig rapporterne om giverglæde, indsatsen fra hjælpemandskaberne, pengene fra myndighederne, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre.


Råd fra børnepsykolog

Børnepsykolog Magne Raundalen har givet nogle gode råd når det gælder børns alder og hvad de kan tåle at se af krigsreportager.

Under 4 år:
Bør ikke være en aktuel problemstilling. Forældre kan opdatere sig på nyheder efter at børnene er gået i seng.

4-7 år:
Børnene har brug for så god nyhedsbeskyttelse som muligt. Bør ikke se krigsindslag. Hvis de ser det, er forklaring fra voksne obligatorisk.

7- 10 år:
Også i denne aldersgruppe bør børnene have bedst mulig nyhedsbeskyttelse, men i denne aldersgruppe er total beskyttelse meget vanskelig. Rådet må blive ”se mindre, snak mere”. Endnu mere nødvendigt at forklare børnene hvad krig er, og at de voksne i så fald ser nyheder sammen med børnene.

Del |

Tips en venn