Candy Crush Saga

20.06.2013

Video Clip

Filmtrailer: Candy Crush Saga

Video Clip

Sjovt og udfordrende spil, som er nemt at lære. Spillet anbefales til børn fra 9 år, men det er irriterende, at man hele tiden har mulighed for in-game køb. 

“Candy Crush” er blevet et fænomen den seneste tid, og en stor flok spillere over hele verden har engageret sig i dette spændende spil. Konceptet er simpelt og har store lighedstræk med fx “Bejewelled”, men det har også nogle interessante elementer, som skiller det ud fra lignende spil. Udfordringen er at løse opgaver ved at lave rækker af lækkerier. Stiller man tre ens lækkerier på række, forsvinder de, og man får point. Man kan også lave en L-formet kombination af lækkerier, eller stille fire eller fem på række. Sidstnævnte række vil lave lækkerierne om til et special-stykke, som ved hjælp af bestemte kombinationer kan få hele rækker eller områder af banen til at forsvinde. Hvis det lyder svært, skal man ikke frygte. Der er gode instruktioner undervejs, som forklarer, hvordan man skal spille.

Varierede og sjove opgaver

Det sjove ved “Candy Crush” er, at alle banerne har sit eget særpræg og at opgaverne varieres. Nogle gange skal man fjerne alle lækkerier med gelé omkring sig for at gennemføre banen, samtidig skal opgaven løses med et bestemt antal træk. I en anden bane skal man have specielle ingredienser til at forsvinde helt fra banen, også her med brug af et bestemt antal træk. Og det er bare et par eksempler på en samling af opgaver, der opleves både forfriskende og udfordrende, eftersom man hele tiden skal tilpasse taktikken efter hver banes opgave og opbygning.

Uheldigt købepres

Det trækker ned, at visse elementer i spillet koster rigtige penge. Man kan fx betale for at få hjælpemidler, der hjælper med at gennemføre svære baner eller giver mulighed for at gå direkte videre til næste bane. Man har et vist antal “liv” – eller antal forsøg – til at klare en bane, før banen bliver låst. Så skal man enten vente i nogle minutter for at få et nyt liv, eller også skal man betale for det. Der findes en række forskellige in-game køb, og nogle af dem er alt for dyre (fx over 100 kr. for at udvide det maximale antal liv fra 5-8, hvilket er helt unødvendigt.)

Lav klare regler om køb i spil

Vi ville gerne betale for at købe spillet for så til gengæld at slippe for de konstante og til tider fristende in-game købemuligheder. Samtidig er der en vis fare for, at børn og unge kan bruge store summer rigtige penge uden at være klar over det. Forældre bør derfor have klare aftaler om økonomi i spillet og evt. helt fjerne muligheden for in-game køb i app’en. Det kan sagtens lade sig gøre at spille “Candy Crush” uden at bruge penge, og tidsspærren, der kommer, når man løbet tør for liv, betyder, at man blive nødt til at lægge spillet fra sig af og til. Det betyder også, at man gør sig mere umage for ikke at løbe tør for liv. Samtidig får man nogle naturlige pauser i gamingen.

Facebook-del

Husk, at spillet tilbyder en bonus for at koble profilen til Facebook. Man har også mulighed for at dele resultater og spil-liv med sine venner på Facebook. Eftersom Facebook har 13-års aldersgrænsen, er det en funktion, børn under denne alder ikke kan bruge.

Egnethed

“Candy Crush” har aldersgrænsen 4+, men spillet er så svært, at børn bør være i skolealderen, før de giver sig i kast med de første baner. Sværhedsgraden øges gennem hele spillet, og det er nok kun de ældre børn, der har mulighed for at meste de sværeste baner. Selv for voksne vil spillet være en stor udfordring.

Til børn fra 9 år

Spillet byder på fantastisk hjernegymnastik og god træning i logik og strategi. Variationen i baner og opgaver er super god, og som helhed er det et rigtig godt spil. Men som sagt, den konstante opfordring til in-game køb trækker ned. Hvis man kan ignorere dette, er “Candy Crush” et spil, som vi gerne anbefaler - først og fremmest til børn fra 9 år.

Foreslået aldersgruppe: Passer til børn fra 9 år.

Platform: iOS (iPad, iPhone, iPod Touch), Android, Facebook, online

Aldersmærkning: 4+

Pris: Gratis, men med mulighed for in-game køb.

Kategori: Spil

Udvikler: King.com Limited

kidsandmedia dk’s vurdering: OK

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet