Computerspil ekspert - Her er gode og sunde spil til børn

16.01.2015

Er der stor forskel på de forskellige computerspil på markedet? Og hvilke titler går man efter hvis det skal være morsomt for hele familien? Computerspilekspert Bernt Erik Sandnes svarer.

Pressemeddelelse fra Lefdal Elektromarked, Norge.

Spillekonsoller og computerspil er en genganger på mange børns ønskesedler, og det var slet ikke så få sådanne produkter man fandt under træet til jul.

- Vi sælger store mængder af spiludstyr hvert eneste år, og presset i perioden vi netop har lagt bag os har været usædvanlig stort. Vore kunder har købt fem gange så mange spillekonsoller i år som i fjor, siger administrerende direktør Trond Samuelsen i Lefdal Elektromarked.

Specialistens klare anbefalinger
Men hvilke spil bør forældre vælge til deres børn? Bernt Erik Sandnes har arbejdet med dataspil i en årrække og rejser landet rundt med sit foredrag "Spil er sundt".

Han har klare anbefalinger når det gælder valg af titler.

- Akkurat hvad du bør købe kommer ofte an på børnenes alder. Til de yngste ville jeg gå efter Disney Infinity, Just Dance og Skylanders, og hvis dine små kan lide lidt mere kreative udfordringer er Minecraft et trygt og spændende valg. Til de lidt ældre synes jeg bilspillet The Crew - som netop er blevet lanceret - rammer plet. Yderligere vil jeg nævne FIFA 15, Mario Kart 8, Super Smash Bros, LittleBigPlanet og Forza Horizon 2. Alle disse titler er gode og sunde spil som passer til de fleste, siger Sandnes.

Passer spillet til dine børn?
Forældre som er usikre på hvilke spil der passer til aldersgruppen deres børn er i, bør lægge mærke til den såkaldte PEGI-mærkning på selve spillet.

PEGI, som står for Pan-European Game Information og som er en fælles europæisk standard for mærkning af spil, blev indført i 2003 og giver information om anbefalet aldersgrænse og spillets indhold.

- Vi i Lefdal har altid været vældig optaget af at håndtere salg af spil så ordentligt og ansvarligt som muligt. Det betyder blandt andet at aldersgrænser praktiseres strengt, at PEGI-ordningen altid skal følges, og at vore ansatte får grundig oplæring i hvordan dette skal håndteres, siger Samuelsen.

Spørg i butikken - snak med børnene
Spilekspert Sandnes mener forældre og børn sammen bør sætte sig ned og snakke om temaet spil før man går på indkøb efter en spillekonsol.

- Det vigtigste er at finde ud af hvilken konsol børnene og familien kan have glæde af og om der er muligheder for at kunne spille sammen - noget jeg kan lide at kalde social gaming. Endvidere må man se på hvilke spil der passer til børnenes alder. Her kan det være en god idé at spørge betjeningen i din lokale butik, siger Sandnes.

Og hvis man vil samle hele familien til spilhygge i fritiden har spilentusiasten sine klare favoritter.

- Som far til fire er jeg aktivt med og spiller og så bliver det ofte de nævnte titler som Mario Kart 8, Super Smash Bros., FIFA 15 samt LEGO-spillene. Min favorit er Wii U-konsollen, som giver op til fem personer mulighed for at spille samtidig og som dermed er specielt egnet til familiehygge foran skærmen. Sørg bare for at have controllere nok! Spørg i butikken hvilke spil der passer til flere sammen, afslutter Bernt Erik Sandnes.

Relaterede artikler på kidsandmedia.dk:

PEGI-mærkningen kan hjælpe dig

Ny forældrevejledning om børn og computerspil

Spiltitler forældre bør have kendskab til 

Relaterede spilanmeldelser på kidsandmedia.dk:

Disney Infinity 2.0 Marvel Starter Pack

Skylanders: Swap Force

Minecraft 

FIFA 15 

Mario Kart 8

Super Smash Bros

Little Big Planet 3

Gå til kidsandmedias spilanmeldelser

 

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet