Computerspil er ikke så tosset

13.12.2013

-Det negative syn på børns leg med computerspil er ved at forsvinde blandt forskere i udviklingspsykologi. Nye undersøgelser viser nemlig, at børn lærer at arbejde, samarbejde og løse problemer gennem spil. Så julegaven til dit barn må gerne være et computerspil, skriver Carsten Jessen, der er lektor på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitetet.

Han skriver også:

En række forskningsresultater peger i retningen af, at computerspil er godt for børns udvikling af selvtillid og selvværd, fordi de er designet til hele tiden at udfordre spillerne lige på kanten af, hvad de kan. Derfor må de konstant blive bedre og dygtigere. Det sker kun ved, at spilleren prøver og fejler, ofte mange gange. Til gengæld oplever spillerne også ofte den tilfredsstillelse, det er at magte en ny udfordring, og det fremmer deres tro på egne evner.

Computerspil er med andre ord ikke nem underholdning, men hårdt arbejde, hvor man kun sjældent kan hvile ret længe oven på den seneste sejr. De generationer af børn og unge, som vokser op med digitale spil, er vant til den slags arbejde, og de er vant til at fejle uden at give op. Spillere udvikler gå-på-mod og frygtløshed over for selv store udfordringer.

 Læs hele hans indlæg her.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet