Læge bruger begrænsning af medieforbrug mod børns overvægt!

10.11.2014

Tidsbrug er et af de spørgsmål kidsandmedia.dk får igen og igen, forældre vil gerne have et konkret max. for, hvor meget tid man max. bør bruge de digitale medierne, herunder tv, computer, konsolspil, tablet og mobil under et. I kidsandmedia dk vil vi ikke give et konkret bud på dette, da denne beslutning ligger i den enkelte familie, men den danske læge Jens Christian Holm bruger konkrete begrænsning af tidsbrug, i behandling af børn med overvægt.

af Eva Jeyasingham

Overforbrug af digitale medier og samtidig overforbrug af mad får i Danmark store konsekvenser i form af direkte overvægt hos børn. Ca. 10 % af de danske børn lider af overvægt. Fakta på sundhed.dk. Overvægt hos børn.

Lægens plan

Den danske læge Jens Christian Holm har behandlet 1900 danske børn for fedme på børneafdelingen på Holbæk Sygehus. 80 % af dem, de har været gennem behandlingen, har fastholdt en normal vægt efterbehandlingen.

Læge Jens Kristian Holms plan indeholder ikke kun regler for, hvad børnene må spise, men også tydelige regler for, hvor meget tid barnet må bruge foran TV og computer.  Hans regel for børn med overvægts problemer er, at digitale medier kun må bruges to timer om dagen og først efter kl. 17. Se hele planen. Holbæk læge om vægttabsplan latterlig enkel men det virker.

Husk at være forældre!

 Vi har stillet en anden danske Læge Vibeke Manniche, der også er forfatter til bogen: Fedt nok – hjælp det overvægtige barn, følgende spørgsmål:

 I forbindelse med børn og overvægt, hvor vigtigt er det at forældre er opmærksomme på at begrænse børnenes mediebrug?

-Det er meget afgørende at begrænse medietiden, fordi vi ved det feder. Des mere medietid, des tykkere bliver barnet typisk. Og dertil kommer ensomhed.

Og hvad gør forældrene, hvis børnene ikke er enige i deres beslutning om begrænsning af mediebrugen i hjemmet?

-Som forældre skal man huske at være forældre og tage ansvaret. Selv om barnet er uenig heri, må man holde fast og lave retningslinier for hvor meget medietid barnet har pr dag. Ligesom forældrene også skal stå fast og ikke give børnene slik og sodavand dagligt. Selv om barnet heller ikke er enig i denne beslutning. 

6 gode råd fra kidsandmedia dk:

kidsandmedia dk har 6 gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn har taget på og du ved, at også overforbrug af de digitale medier er en del af problemet.

  • Tal med dit barn om sammenhængen mellem tidsbrug af digitale medier og vægten.
  • Vær interesseret og involveret i dit barns liv – både skole, fritids og digitale liv.
  • Sæt klare regler for tidsbrug på de digitale medier – herunder tv, computer, konsol, mobil og tablet. Lav aftaler i fredstid og lav helst regler helt fra børnene er små. Lad reglerne afspejle alder og modenhed. Vær opmærksom på at det er bedst ikke at være online 1 - ½ time før man sover.
  • Opmuntre til et aktivt liv, udendørsliv,  idrætsliv og opfordre til at spille aktive konsolspil de timer de må bruge de digitale medier,  brug f.eks. Wii eller Kinnect når man spiller.
  • Vær et godt forbillede, begræns dit eget medie forbrug og vær aktiv i fritiden.
  • Indfør skærmfrie måltider og snack sundt.
Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet