Digitale medier gør indtog i daginstitutionerne

21.06.2013

Video Clip

Filmtrailer: An iPad is a Magazine-that-does-not-work

Video Clip

En undersøgelse blandt 487 daginstitutioner viser, at i syv ud af ti daginstitutioner har børnene adgang til computer, iPad eller lignende. "Der er kommet en helt anden tilgang til leg og læring med medierne", fortæller Maja Schurmann, projektleder i kidsandmedia dk.

(Billede: fra YouTube videoen: An iPad is a Magazine that does not work)

487 daginstitutionsledere fra hele landet har deltaget i en undersøgelse foretaget for nyhedsbrevet A4 af bureauet 2000.

Syv ud af ti svarer, at børnene i deres institution har adgang til computer, iPad eller lignende.

Hver tredje leder oplyser, at i deres institution har børnene i et- og to-årsalderen mulighed for at bruge iPad eller computer.

48% svarer, at det som hovedregel er de voksne, der tilrettelægger brugen af computere og iPads, hvor kun 4% oplyser, at børnene selv finder det frem. 31 % svarer, at det er forskelligt, hvem der tilrettelægger brugen af it i institutionen.

Når børnene bruger computer og iPad spiller de primært, dernæst leger de med billeder og bruger programmer og apps, som træner hukommelsen.

Computere og iPads behøver ikke at være noget problem i daginstitutioner, mener Anders Skriver Jensen, der forsker i didaktik og læring i daginstitutioner på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Århus Universitet.

-Det er et problem, hvis der er et pres på lederniveau. Grundlæggende tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af, at man bliver presset ind i nogle forløb og presset ind i udvikling, siger han.

-Det er vigtigt, at vi ikke sætter klap for det ene øje og kun fokuserer på slutmål og produkt for børnehaver. Det vil jeg gerne advare imod. Men med en tablet kan børn og voksne filme en cirkusforestilling, filme prøverne og lave en interaktiv bog. Så tabletten kan indgå som instrument i den proces, det er at lave en forestilling og forstærke børnenes oplevelse af mening, betydning og glæde ved forestillingen.", udtaler han.

Erfaringer fra kidsandmedia dk 

kidsandmedia dk har erfaringer med pædagoger og medarbejdere i daginstitutioner. De deler sig ofte i to lejre, hvor det ene hold meget gerne vil implementere digitale medier i de pædagogiske tiltag, og den anden gruppe, der hellere vil priortiere de pædagogiske aktiviteter, som man ved virker, fortæller Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk:

- Der er ingen tvivl om, at der sker meget i daginstitutionerne i disse år. For kun få år siden var mobilen det første medie, børnene lærte at bruge, og det var først omkring 3. klasse, de blev introduceret til den. Nu har tabletten overhalet indenom, og med den er der kommet en helt anden tilgang til leg og læring gennem medierne, fortæller projektleder Maja Schurmann

Hun pointerer, at vi ikke skal holde børnene fra medierne, men at det samtidig skal give god mening, når vi vælger at bruge dem i pædagogisk regi.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet