Dilemma uge 1

19.12.2013

I de næste 6 uger sætter vi fokus på forældres samtale med deres børn om seksualitet og medier. Det gør vi for at forberede forældrene til den årlige seksualundervisningskampagne UGE SEX, som over 200.000 elever over hele landet deltager i. Følg med i dilemmaerne og bliv godt påklædt!

Dilemma uge 1

Du opdager, at dit barn på 12 år har set porno på jeres hjemmecomputer. Hvad gør du?

Ignorerer du det og tænker, at det sker der ikke noget ved? Overvejer du at få en slags pornofilter på computeren, så det ikke kan ske igen? Eller overvejer du andre løsninger?

Baggrunden for dilemmaspørgsmålene

Over 200.000 skoleelever fra 0.-10. klasse deltager i år i Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne Uge Sex, der kører i uge 6. Med kampagnen får lærerne særlig tilrettelagt seksualundervisningsmateriale, der er tilpasset elevernes alder.

Vi vil gerne opfordre jer voksne til at benytte lejligheden og tage en god dialog med jeres børn. Det gør vi ved hver uge frem til uge 6 at stille et dilemmaspørgsmål og komme med råd og information knyttet til temaet, som kan hjælpe dig med at få et godt grundlag for en god dialog med dit barn.

Tal med dit barn om følelser, krop og grænser

Sex & Samfund har som en del af Uge Sex tilrettelagt forældre-folderen 'Taler du med dit barn om følelser, krop og grænser?'. Folderen skal hjælpe dig som forældre med at tage den vigtige snak om krop, følelser og grænser - ikke bare én gang, men løbende gennem barndommen og ungdommen.

Folderen er aldersopdelt for forældre med børn i henholdsvis 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-10. klasse. De ligger på http://www.ugesex.dk/ditbarn - scroll ned og find den informationsfolder, der passer til dit barns alderstrin.

Vi håber, at du, når du når til uge 6, føler dig mere klædt på til at tale med dit barn om seksualitet og medier i forskellige kontekster.

Læs mere om UGE SEX her.

Mere om ugens tema

Denne uges dilemma handler om, når børn ser pornografi på nettet og om dilemmaet omkring pornofilter eller ej. Her er nogle forskellige artikler, som kan klæde dig mere på til at danne holdning, så du ved, hvor du står:

Artikler om pornografi:

Forældrenes ansvar om børnene ser porno

Porno kan påvirke forholdet til sex

Når porno skader

Artikler om filter:

Sådan sætter du Google op til beskyttet søgning

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet