Dilemma uge 3

13.01.2014

Frem til uge 6 sætter vi fokus på forældres samtale med deres børn om seksualitet og medier. Det gør vi for at forberede forældrene til den årlige seksualundervisningskampagne UGE SEX, som over 200.000 elever over hele landet deltager i. Følg med i dilemmaerne og bliv godt påklædt!

Dilemma uge 3

Du har lagt mærke til, at når din søn skriver med sine venner på Facebook, kalder de tit hinanden for ”klamme homo”, ”din bøsserøv” eller lignende. De bruger også tit de ord, når de er sammen hjemme hos jer. Hvad gør du?

Ingenting, fordi det bare er for sjov? Laver du en kommentar om det på din søns Facebook-profil? Eller gør du noget helt tredje?

Baggrunden for dilemmaspørgsmålene

Over 200.000 skoleelever fra 0.-10. klasse deltager i år i Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne Uge Sex, der kører i uge 6. Med kampagnen får lærerne særlig tilrettelagt seksualundervisningsmateriale, der er tilpasset elevernes alder.

kidsandmedia dk vil gerne opfordre dig til at benytte lejligheden til at tage en god dialog med dit barn. Vi vil støtte dig og forberede dig på dialog ved hver uge frem til uge 6 at stille et dilemmaspørgsmål og komme med råd og information knyttet til temaet, som kan hjælpe dig med at få et godt grundlag for en god dialog med dit barn.

Tal med dit barn om følelser, krop og grænser

Vi håber, at du, når du når til uge 6, føler dig mere klædt på til at tale med dit barn om seksualitet og medier i forskellige kontekster.

Sex & Samfund har som en del af Uge Sex tilrettelagt forældre-folderen 'Taler du med dit barn om følelser, krop og grænser?'. Folderen skal hjælpe dig som forælder med at tage den vigtige snak om krop, følelser og grænser – ikke bare én gang, men løbende gennem barndommen og ungdommen.

Folderen er aldersopdelt for forældre med børn i henholdsvis 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-10. klasse. De ligger på http://www.ugesex.dk/ditbarn  - scroll ned og find den informationsfolder, der passer til dit barns alderstrin.

Læs mere om UGE SEX her.

Mere om ugens tema

Denne uges dilemma handler om unges sprog, som for os voksne tit kan virke hårdt. Vi ved dog også at digital mobning ofte opstår gennem misforståelser, og at sproget kan have en stor indvirkning her.

Her er nogle forskellige artikler, som kan klæde dig mere på til at danne holdning til denne uges tema, så du bedre kan finde dit ståsted og få baggrund for en god dialog med dit barn:

Om unges sprog.

Generelt om unges sprogbrug.

Sprogbrugen er måske værre pga. nedbrudte grænser for tiltale til autoriteter.

Sproget ændrer sig og de unge går foran.

Det voldsomme sprog kan føre til sexmobning. Læs undersøgelsen Når teenagere sexmobber.

Mere info? Få vores håndbog

Du kan også melde dig ind i kidsandmedia dk og få tilsendt vores håndbog i børn og medier: Digital Barndom. Her kan du bl.a. læse om den gode samtale mellem barn og voksen inden for forskellige medieemner. Meld dig ind nu her.

Del |

Tips en venn