Dilemma uge 5

28.01.2014

Frem til uge 6 sætter vi fokus på forældres samtale med deres børn om seksualitet og medier. Det gør vi for at forberede forældrene til den årlige seksualundervisningskampagne UGE SEX, som over 200.000 elever over hele landet deltager i. Følg med i dilemmaerne og bliv godt påklædt!

Dilemma uge 5

Dit barn skal overnatte hjemme hos en kammerat sammen med flere andre venner. Du kan forstå på dem, at de skal se en film, som er lavet til voksne, og som du ved viser flere seksuelle scener. Hvad gør du?

Tager du kontakt til kammeratens forældre for at sige, at du ikke synes, børnenes skal se filmen? Prøver du at foreslå andre film, de kan se? Eller gør du noget helt tredje?

Vær en forælder, der tør

Læs Sexolog, parterapeut og formand i Pornofrit Miljø, Heidi Ringheims opfordring til at turde have en mening og handle efter den til gavn for dig og dit barn.

Spørgsmål til dialog

Ud fra materiale fra Det Kriminalpræventive Råd har vi plukket nogle dilemmaer og spørgsmål til dialog, som du kan tale om med andre voksne eller stille dig selv.

Baggrunden for dilemmaspørgsmålene

Over 200.000 skoleelever fra 0.-10. klasse deltager i år i Sex & Samfunds årlige seksualundervisningskampagne Uge Sex, der kører i uge 6. Med kampagnen får lærerne særlig tilrettelagt seksualundervisningsmateriale, der er tilpasset elevernes alder.

kidsandmedia dk vil gerne opfordre dig til at benytte lejligheden til at tage en god dialog med dit barn. Vi vil støtte dig og forberede dig på dialog ved hver uge frem til uge 6 at stille et dilemmaspørgsmål og komme med råd og information knyttet til temaet, som kan hjælpe dig med at få et godt grundlag for en god dialog med dit barn.

Tal med dit barn om følelser, krop og grænser

Vi håber, at du, når du når til uge 6, føler dig mere klædt på til at tale med dit barn om seksualitet og medier i forskellige kontekster.

Sex & Samfund har som en del af Uge Sex tilrettelagt forældre-folderen 'Taler du med dit barn om følelser, krop og grænser?'. Folderen skal hjælpe dig som forælder med at tage den vigtige snak om krop, følelser og grænser – ikke bare én gang, men løbende gennem barndommen og ungdommen.

Folderen er aldersopdelt for forældre med børn i henholdsvis 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-10. klasse. De ligger på http://www.ugesex.dk/ditbarn  - scroll ned og find den informationsfolder, der passer til dit barns alderstrin.

Læs mere om UGE SEX her.

Mere om ugens tema

Denne uges dilemma handler om unge og film. Hvornår er man moden nok til at se bestemte film, filtrere det, man ser, eller gå, hvis man ikke bryder sig om filmen? Og hvor meget skal forældre blande sig? Sidstnævnte er ofte så svært, at mange forældre helt undgår at blande sig med det resultat, at de ikke har nogen påvirkning på, hvad barnet ser.

Her er nogle forskellige artikler, som kan være med til at klæde dig på til at danne holdning til og få perspektiv på denne uges tema, så du bedre kan finde dit ståsted og få baggrund for en god dialog med dit barn:

Katrine Munch – censor ved Medierådet – fortæller om vurderingerne af film.

Mere forklaring – Information.

Medierådets hjemmeside og forklaringer + database til konkrete film.

Nærmere forklaring om baggrunden for vurderingerne.

Om unges afspejling af musikvideoer (2003)

Børn kom ved en fejltagelse til at se sexscener fra Von Triers Nomphomaniac.

Læserbrev fra en familieterapeut.

Definition på seksualiseret adfærd hos et barn.

Mere info? Få vores håndbog

Du kan også melde dig ind i kidsandmedia dk og få tilsendt vores håndbog i børn og medier: Digital Barndom. Her kan du bl.a. læse om den gode samtale mellem barn og voksen inden for forskellige medieemner. Meld dig ind nu her.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet