En ultragod dag med ramasjang

08.03.2013

Tags

TV og film

Mor i en medietid fortæller...

I dag lå den fireårige syg og sløv på sofaen og havde en sand tv-fest på

Ramasjang: Bamse, Postmand Per og historiens bedste lillenørder: Jeppe og Marie blev vist på stribe eller måske nærmest i båndsløjfe, og selvom Bamsefilmene tydeligvis havde adskillige år på bagen, klukkede han stadig over dem.

De store på otte og 10?! Var de så sure over, at de ikke kunne se ultra?

Næh, foreløbig har den otteårige konstateret, at han ikke kan se forskel på de to kanaler.

I stedet skiftedes han med storesøster til at spille på pc'en i stuen. Og da far kom hjem fra arbejde med sin Iphone i lommen, ja, så var der yderligere en gadget at spille på. Ingen problemer her.

Heldigvis er der midt i hele dette elektriske tv- og spilcirkus et lyspunkt for en gammeldags mor: Datteren på 11 er blevet bidt af første del af en trilogi af Josefine Ottesen. - en bog i rigtig pap&papir. Og nu skal vi hen på biblioteket og hente nummer to!

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet