Er digital mobning værre end traditionel mobning?

01.11.2016

Mobning på nettet kan føre til, at offeret oplever større angstsymptomer end ved mobning ansigt-til-ansigt, fortæller Ida Risanger Sjursø, stipendiat ved Læringsmiljøcenteret ved Universitetet i Stavanger.

Af Kris Munthe

Konklusionen kommer efter en norsk undersøgelse med over tre tusind deltagere i alderen 15-16 år. Et af fundene er, at digital mobning kan give større angstsymptomer end ved traditionel mobning.

– Dette med anonymitet kan føre til mere ængstelse hos offeret. Barnet ved ikke altid, hvem mobberen er. Ved traditionel mobning har man et konkret ansigt at forholde sig til, siger Sjursø.

På internettet er der desuden mulighed for at nå et større publikum, siger Sjursø. Dermed er det vanskeligt for offeret at vide hvor mange, som har set chikanen. Dette giver en oplevelse af mangel på kontrol. Bliver man mobbet traditionelt, ved man hvem, der er tilstede. På nettet øges usikkerheden, hvilket kan føre til større angst.

– Så er der jo dette med uforudsigeligheden og uvisheden om, hvornår mobningen vil ske. På en del sociale medier, som for eksempel Snapchat, kan man se, når nogen begynder at skrive til dig. Så sidder man bare og venter for at se hvad, vedkommende kommer til at sige. Traditionel mobning sker gerne på en kontrolleret fysisk arena som SFO’en eller skolen. Dette giver i det mindste en grad af forudsigelighed. På nettet kan det ske når som helst og endda også, når du sover. De fleste unge har jo mobilen med sig hele tiden, siger Sjursø.

Dobbelt op 

International forskning viser, at traditionel mobning og digital mobning lapper over hinanden i 80-90 procent af tilfældene. Bliver man mobbet digitalt, er chancen meget stor for, at man også bliver mobbet traditionelt, fortæller Sjursø.

– Ofte bliver mobning på skolen fulgt op på mobilen hjemme gennem SMS eller sociale medier. Mobberen tager hændelser fra skolen op og kommenterer videre på det. Sådan set er mobbefænomenet blevet mere komplekst i dag end tidligere, siger Sjursø.

Det betyder også, at skolen kan gøre en del for at stoppe chikanen, påpeger Sjursø. Derfor er dialogen mellem hjem og skole meget vigtig, da foresatte kan informere om en hændelse, og så kan skolen sætte det i sammenhæng med andet, de har observeret.

– Som voksen må man være bevidst om det, som rører sig i børnenes liv på nettet. Der er mange, som ikke følger helt med. Men det er vigtigt at være opdateret, selv om den teknologiske udvikling gør opgaven udfordrende. Unge skifter hele tiden arenaer, og så snart de voksne er blevet bekendt med en kanal, er børnene på en ny. Men vi må prøve at hænge på alligevel, siger Sjursø.

Det kan du gøre, hvis dit barn oplever mobning

Ifølge Sjursø er der flere ting, man kan gøre, hvis man som forælder oplever, at barnet bliver mobbet. Man bør blandt andet samle beviser for at kunne vise, hvordan chikanen har udartet sig. Så er det klogt at tale med sit eget barn og optrævle hvad, der er sket. Siden kan man tage kontakt til skolen.

– Som nævnt ved vi, at mobning i stor grad overlapper både på skolen og på nettet. Skolen har måske observeret noget, som de ikke har lagt så meget i, men brikkerne kan pludselig falde på plads efter information fra forældre. Så kan de arbejde mere konkret med relationerne i klasserummet, siger Sjursø.

Hun peger også på vigtigheden af det forebyggende arbejde, og at det er essentielt at have en god dialog med sit barn om det, der sker på nettet. Mobilbrug er blevet en så integreret og vigtig del af børnenes liv, at man bliver nødt til at engagere sig også på denne front, siger Sjursø.

Del |

Tips en venn