EU vil sætte en stopper for ”gratis” apps

27.05.2014

De store app-udbydere bliver undersøgt for at få afdækket om forbrugerne bliver forledt til at bruge penge i apps som i udgangspunktet er gratis

Af Rune H. Rasmussen

Angry Birds, Clash of Clans, Hay Day og Candy Crush – dette er nogle af de mest populære spil til mobil i dag. De er også blandt de mest indbringende – til trods for at spillene er gratis at downloade.

Læs mere: Tjener milioner på gratis spil (Norsk artikel)

Manglende information

Italienske forbrugermyndigheder undersøger nu om gigantselskaberne Google, Apple, Amazon og den franske spiludvikler Gameloft vildleder forbrugerne til at købe apps gennem den stadig mere udbredte ”freemium”-model. Denne indebærer at en app er gratis at downloade, men den genererer indtægter fra mikrotransaktioner som udføres efter at appen er taget i brug. I mobilspil kan sådanne transaktioner for eksempel bruges til at købe virtuel valuta, spilleobjekter eller for at få adgang til nye spilniveauer.

- Forbrugerne kan forledes til at tro, i modsætning til virkeligheden, at et spil er helt gratis, og de kender derfor ikke på forhånd spillets egentlige omkostning. Det ser også ud til at der er en mangel på information om hvordan man kan udelukke eller begrænse muligheden for at gøre et køb inde i applikationen, siger de italienske forbrugermyndigheder i en udtalelse.

Et enormt marked

Ifølge analysefirmaet Distimo udgør såkaldte ”køb i app”-transaktioner hele 80 % af indtægterne i app-industrien. Endvidere antages det at over halvdelen af netspilmarkedet i Europa består af spil som bliver markedsført som gratis, til trods for at de tilbyder ”køb i app” som til tider er voldsomt dyre.

Den italienske undersøgelse kommer som et resultat af at EU tidligere i år kritiserede brugen af ”freemium”-apps.

- At vildlede forbrugerne er helt klart en dårlig forretningsmodel, og går også imod EU's ånd og regler om forbrugerbeskyttelse. EU-kommissionen forventer konkrete svar fra app-industrien i forhold til forbrugere og forbrugermyndigheders bekymringer, sagde EU's kommissær for juridiske anliggender Viviane Reding i februar ifølge netsiden BGR.

Mange børn misforstår

Specielt børn er udsat for ikke at forstå at brugen af ”freemium”-apps kan medføre store omkostninger. Der findes en lang række tilfælde hvor børn har brugt penge i apps uden at forstå at det var rigtige penge der var tale om.

EU-Kommissionen ønsker at diskutere forslag som inkluderer krav om at apps tydeligere forklarer de mulige omkostninger som kan forekomme gennem brug af en app, samt at udtryk som ”Buy now!” (”Køb nu!”) og ”Upgrade now!” (Opdater nu!”) skal fjernes. Kommissionen ønsker endvidere at transaktioner kun skal gennemføres med eksplicit samtykke fra brugeren, og at udviklerne skal pålægges at opgive kontaktadresser til brug for henvendelser og klager.

- Vi forventer vældig klare svar fra app-industrien på bekymringerne som er rejst af forbrugere og nationale forbrugerråd i Europa, udtalte kommissær Viviane Reding.

EU-Kommissionen vil arbejde tæt sammen med Google, Apple og de andre store aktører i branchen for at finde en løsning.

Læs mere: EU kritiserer it-giganter for nemme tilkøb til spil

Opmuntr børnene til at vinde uden penge

- Vi i Barnevakten ser vældig positivt på dette initiativ og kommer til at følge spændt med i udviklingen. Vi får mange henvendelser fra fortvivlede forældre hvis børn har brugt mange penge. Når vi er ude at holde foredrag fortæller mange forældre at børnene har brugt penge på spil, men det har været så små summer at de lader det passere. En forælder fortalte at der forsvandt tusind kroner på bagsædet på weekendturen, siger daglig leder i Barnevakten (kidsandmedia i Norge)  Merethe Clausen Moe.

- Mange af spillene er udviklet sådan at de er lette i begyndelsen, med hyppige belønninger. Så kommer man til at niveau som man næsten klarer at fuldføre, og så koster det en mindre sum for at opnå dette. Efter flere forsøg er det fristende at betale for at komme videre.

- I samtaler med børnene om spil og penge ved vore foredrag, er der mange som giver udtryk for at det er mere tilfredsstillende at fuldføre uden at bruge penge. Så har man udvist ”skills”, som de siger. Vi opmuntrer forældre til at fremme denne holdning hos børnene, siger Moe.

Første prøveinstans

De italienske forbrugermyndigheder bliver nu første prøveinstans som skal vurdere om markedsføringen af ”freemium”-apps som gratis udgør vildledende markedsføring, og dermed skjuler den egentlige omkostning ved appen. Forbrugermyndighederne har kun mulighed for at give bøder, som er minimale i forhold til de store aktørers indtægter, men lignende reaktioner har tidligere ført til ændringer i aktørernes forretningsmetoder.

Kilder:

Wall Street Journal
Italy Investigates Internet Companies' Mobile App Practices 

Mobilen.no
EU vil ha slutt på ”gratis”-spill 

Cellular News
European Regulators Raise Concerns About In-App Payments 

Teknofil.no
EU har sett seg lei av “kjøp I app” 

BGR
EU looks to crack down on ‘misleading’ in-app purchases in free games 

Protektor Stig Rossen anbefaler kidsandmedia dk:

_

Del |

Tips en venn