Familien samles igen foran fjernsynet

05.08.2013

Pga. smartphones og tablets ser tendensen ud til, at familien igen samles mere foran fjernsynet, ligesom vi så det i 50'erne. 

Kilde: komputer.dk

 

Grunden er, at man sidder foran fjernsynet samtidig med tablet og smartphone. Det viser en ny britisk undersøgelse fra Ofcom, konkurrencestyrelsen for den elektronikbranchen i England.

I dag ser ni ud af ti voksne fjernsyn i stuen mindst en gang om ugen. En stigning på tre procent i forhold til 2002. Når de voksne ser mere fjernsyn, følger børnene også med.

” Vores resultater viser, at familier i stigende grad samles i stuen for at se fjernsyn, præcis som de gjorde i 1950’erne,” siger James Thickett, der er Ofcoms forskningsleder.

Det er især tablets og smartphones, der trækker børn og unge ud fra værelserne og ind i stuen, hvor de følger med på flere forskellige skærme samtidig.  Halvdelen af de 3.700 adspurgte fra undersøgelsen svarede, at de snakker i telefon, skriver beskeder eller surfer på internettet, mens de ser fjernsyn – en fordobling på bare to år.

Det ændrer også den måde, vi taler om fjersynsoplevelsen:

“For bare få år siden talte vi om gårsdagens tv på arbejde eller i skolen, men nu har vi den slags samtaler, mens vi ser fjernsyn ved at bruge sociale medier, sms-beskeder eller chatprogrammer.”

Når familier samles foran fjernsynet, er det især sport og live-begivenheder, som bliver set, viser undersøgelsen.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet