FIFA 14

07.11.2013

 

FIFA14 er det bedste fodboldspil på hjemmebane! Hvert år kommer der en opdateret udgave af fodboldspillet FIFA. Som regel handler det om mindre ændringer og opdateringer, og hver gang når spillet nye højder: spillet bliver bedre og spiloplevelsen sjovere. Sådan er det også i år.

 Bedre menu

Selve menuen i spillet er blevet ændret en del til det bedre. Designet minder lidt om “Myspace”. Spillet virker mere velfungerende end nogensinde før. Det gælder også i multiplayermode, der gør det muligt for op til 7 personer at spille med eller mod hinanden. Multiplayerfunktionen er blevet bedre, og det øger glæden ved at spille flere foran skærmen og have det sjovt sammen.

 Bedre flow

Vi tror, erfarne FIFA-spillere vil opleve, at selve spillet flyder bedre. Spilsimulatoren virker mere intelligent og spillerne har flere individuelle særpræg. Spillestilen bliver også mere og mere realistisk hvert år.

 Masser af taktik

FIFA14 giver spilleren et mylder af muligheder for at arbejde med taktik, når der skal laves hold. Det gode banespil og et stort antal offline og onlinemodes, som FIFA-serien har opbygget gennem de seneste år, giver et solidt produkt. Musikken er også opdateret.

Både for erfarne og uerfarne

FIFA14 er et virkelig godt fodboldspil, som kan give meget spillerglæde til både store og små, uerfarne såvel som garvede spillere. Mulighederne er mange og kvaliteten opleves generelt god. Det anbefales med glæde og engagement.

Testet på PS3

Børnevenlighed

FIFA14 handler udelukkende om fodbold. Der er med andre ord ikke noget skræmmende eller voldeligt i spillet. Se også vores kommentarer til sværhedsgrad herunder.

PEGI: Indholdet i spillet er passende for alle aldre. Spillet kan spilles online, så man kan spille med eller mod andre online spillere.

Sværhedsgrad

3-6 år: Vi vurderer, at spillet er svært at spille for mange børn i denne aldersgruppe. Det er bla. en fordel at kunne læse for at finde rundt i spillet.

7-11 år: Vi vurderer, at spillet kan være svært at spille for en del af de yngste i denne aldersgruppe. Men med lidt hjælp fra større søskende eller voksne, vil de sandsynligvis komme godt i gang bla. med hjælp til kampene i spillet. Det er en fordel at kunne læse.

Fra og med 9 år, vurderer vi, at børn vil kunne spille spillet selv og have stor glæde af det. FIFA giver mulighed for at vælge mellem forskellige sværhedsgrader og spilmodes, hvilket giver stor bredde i sværhedsgraden. Offlinemode og karrieremode anbefales for børn under 12 år. Så kan man heller ikke bruge rigtige penge.

12-15 år: Spillet har stor appel til denne aldersgruppe. FIFA giver mulighed for at vælge mellem forskellige sværhedsgrader og spilmodes, hvilket giver stor bredde i sværhedsgraden.

16+: Spillet har stor appel til denne aldersgruppe. FIFA giver mulighed for at vælge mellem forskellige sværhedsgrader og spilmodes, hvilket giver stor bredde i sværhedsgraden.

Foreslået aldersgruppe

Vi vurderer, at spillet passer bedst fra 9 år.

PEGI online

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

Format: iPad, Mobil, Nintendo, 3DS, Nintendo Wii, PC, PS3, PS4, PSVita, Xbox 360, Xbox One

Sprog: Engelsk tage, dansk tekst.

PEGI: 3+. Spillet kan spilles online.

Udgiver: EA Sports

ANbefales af kidsandmedia dk

Del |

Tips en venn