Flere børn bruger sociale medier

12.09.2011

Danske børn over gennemsnittet
38 procent af Europas 9-12 årige børn har en profil på et socialt netværk, mens det gælder 77 procent af de 13-15-årige. Især de hollandske børn er fremme i skoene, når det gælder børns tidligere brug af sociale medier. 70 procent af de hollandske børn i aldersgruppe 9-12 år siger, at de har en profil. Det gælder 87 procent af de 13-16-årige. Også de danske børns brug af sociale netværkstjenester ligger over EU-gennemsnittet. 58 procent af de 9-12-årige børn i Danmark har en profil på et socialt netværk, mens det gælder for hele 89 procent af de 13-16-årige.

Børn skal beskytte sig bedre
Det bekymrer dog Neelie Kroes, EU-Kommissionens næstformand med ansvar for den digitale dagsorden, at undersøgelsen viser, at en fjerdedel af børnene har offentlige profiler, som alle har adgang til. "Et stigende antal børn besøger de sociale netværk, men mange træffer ikke de fornødne foranstaltninger til at beskytte sig selv online. Alle sociale netværkstjenester bør derfor straks sørge for, at mindreåriges profiler automatisk kun kan besøges af deres godkendte lister over kontakter og uden for søgemaskinernes rækkevidde," lyder det fra EU-kommissæren. Mange af de sociale netværk har allerede lovet EU-Kommissionen, at de ville styrke online-sikkerheden for børn under 18 år. Kommissionen vil inden længe kigge nærmere på, hvorvidt sikkerheden er blevet skærpet.

Del |

Tips en venn