En forældreguide til Instagram

30.01.2015

Nyttig ressource for forældre som ønsker information og gode råd om Instagram

Af Rune H. Rasmussen

Instagram er et af de mest populære sociale medier, både blandt unge og voksne. Det norske Medietilsyns Børn- og medier-undersøgelser viser at Instagram er blandt de mest brugte apps blandt børn i alderen ni til 16 år. Piger i alderen 12 til 16 skiller sig specielt ud, da ca. halvdelen af pigerne opgiver Instagram som en af de mest brugte tjenester.

Den amerikanske ideelle organisation ConnectSafely har i samarbejde med UK Safer Internet Centre udviklet en informativ og nyttig guide til forældre om Instagram.

Vi præsenterer her nogle nyttige råd fra guiden, bearbejdet til dansk.

Den komplette guide er tilgængelig på engelsk her: A Parents’ Guide to Instagram

Fem spørgsmål om Instagram

Hvorfor er Instagram så populært blandt teenagere?
En vigtig del af de unges hverdag er socialisering og deling gennem sociale medier. Instagram er enkel og elegant, og man kan være både kreativ, synes om og kommentere hinandens billeder.

Har Instagram en aldersgrænse?
I brugerbetingelserne opgiver Instagram at aldersgrænsen er 13 år, på linje med de fleste andre sociale apps. Aldersgrænsen er sat på grund af lovgivningen i USA, hvor Instagram har sin base. Instagram beder ikke brugerne opgive alder når man opretter en konto, men hvis de modtager meddelelse om at en bruger er yngre end 13, vil kontoen blive slettet hvis brugerens alder kan bekræftes.

En række yngre børn bruger alligevel tjenesten, ofte med tilladelse fra forældrene. Dette er i mange tilfælde uproblematisk. Spørgsmålet om Instagram er ”sikkert” er mere et spørgsmål om hvordan tjenesten bliver brugt, end om brugerens alder.

Er der nogen risiko knyttet til brugen af Instagram?
Der er ikke noget farligt ved Instagram i sig selv. Det forældre bekymrer sig over er det samme som ved andre sociale medier; mobning, upassende billeder og muligheden fremmede har for at kontakte mindreårige. Risikomomenter som disse er noget de fleste unge klarer fint, eller let kan lære at håndtere.

Hvordan kan mit barn rapportere hvis nogen giver sig ud for at være dem?
Undertiden oprettes falske kontoer for at ydmyge og chikanere andre. Dette medfører et brud på Instagrams brugerbetingelser og kan rapporteres via Instagrams hjælpecenter

Bør profilen være privat?
For mange unge er en vigtig del af morskaben med Instagram at få mange følgere og likes. Med en offentlig konto er dette lettere at opnå. En privat konto indebærer at du skal godkende dem som vil følge dig. Mange forældre lader børnene begynde at bruge Instagram med en privat konto.

Spørgsmålet om en brugerkonto bør være privat eller offentlig er et velegnet samtaletema at tage op med barnet eller den unge.

Smart deling

Nyttig information om personlige sikkerhedsindstillinger i Instagram:

Du kontrollerer hvad der er privat
Standardindstillingen i Instagram indebærer at delte billeder og videoklip kan ses af alle. Det er imidlertid enkelt at gøre kontoen privat. Så går du til din egen profil, vælger rediger profil og derefter at opslag skal være private.

Instagram Direkte er privat
Hvem som helst, også nogen du ikke følger, kan sende dig et billede eller en video som kun du (eller op til 14 brugere mere) kan se og kommentere. Følger du personen sendes billedet til ”Direkte”-mappen. Hvis det er fra en bruger du ikke følger, dukker det op i ”Forespørgsler”-mappen.

Ikke helt privat
Selv om det, du deler, er privat, så er din profil offentlig (profilbillede, brugernavn og kort beskrivelse af dig selv). Det er derfor smart at gennemtænke hvad man deler her.

Respekter andres ret til privatliv 
Dansk lov siger at det ikke er tilladt at dele billeder af andre uden at spørge om lov, og når det handler om børn under 15 år skal du tillige have forældrenes samtykke. Spørg om lov før du deler billeder og videoer af andre.

Det, du deler, betyder noget
Gennemtænk, hvordan det du deler, påvirker andre – både dem som er med på et billede og dem som er udeladt. F.eks. kan ekskludering føre til at nogen bliver såret.

Hav et bevidst forhold til steddeling
Ønsker du at andre skal vide, hvor du var da du tog et billede eller filmede en video? Du kan knytte opslag til steder. Dette er slået til som standardindstilling, men kan slås fra hvis du ønsker det.

Deling til andre tjenester
Du har mulighed for at dele fra Instagram til en række andre tjenester, f.eks. Facebook, Twitter og e-post. Hvis du gør dette bør du være klar over personværnindstillingerne på den aktuelle tjeneste. Deling på Twitter går f.eks. til alle med mindre du har en privat profil.

Hvad gør jeg hvis nogen generer mig?

Du kan fjerne tags af dig selv på billeder du er med på
Kun den som deler et billede kan tagge dem som er afbilledet, men hvis denne profil er offentlig, kan brugere som er blevet tagget, fjerne taggen. Dette gør du ved at klikke på dit brugernavn i posten, og vælge ønsket alternativ.

Brugere kan blokeres
Det er muligt at blokere brugere, så de ikke kan tagge dig, kontakte dig direkte eller nævne dig i kommentarer. De mister også muligheden for at se din profil og søge efter din konto. For at blokere en bruger: Gå til vedkommendes profil, og derefter til menutasten og vælg blokering.

Du kan slette opslag 
Det er enkelt at slette opslag. Nede til højre findes en menutast hvor man kan vælge ”Slet”. Bemærk at hvis du har delt et opslag til andre tjenester, så slettes den ikke samtidig dér, selvom du fjerner den fra Instagram.

Vælg hvem du deler med
Instagram Direkte lader dig dele opslag med op til 15 brugere, i stedet for med alle som følger dig.

Rapporter upassende poster
Brugere som deler stødende eller upassende indhold kan rapporteres. Det kan gøres via menuen nede til højre under posten eller via Instagrams hjælpecenter.

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet