Første mobil som 10-årig

09.09.2013

OK at give børnene mobil som 10-årig - det svarer danskerne i en undersøgelse. kidsandmedia dk giver gåde råd med på vejen.

Kilde: Dagens.dk

Det er i orden at give børn på 10 år en mobiltelefon, så de kan ringe og SMSe, og så forældrene kan komme i kontakt med dem, viser en undersøgelse blandt danskerne.

De danske børn er gamle nok til at SMSe og ringe til venner og veninder fra deres egne mobiltelefoner, når de er fyldt 10 år. Det svarer danskerne i en undersøgelse, som YouGov har lavet for Telia.

YouGov har spurgt danskerne om, hvornår børn bør have deres mobildebut.Undersøgelsen viser også, at et nyt skoleår og nye hverdagsrutiner ofte er grund til, at forældrene lader deres børn få sin første mobil, så forældrene kan komme i kontakt med dem.

10,22 år er gennemsnittet af besvarelserne i undersøgelsen, men spørger man forældre, som har børn under 15 år, viser det sig, at det yngste barn i gennemsnit erhvervede sig en mobil som ni-årig.

Gode råd fra kidsandmedia dk

Det kan være fint at give barnet en mobil, så det er nemmere at komme i kontakt med det, men husk at tænke på, om det er barnets eller dit behov som forælder.

Selvom barnet har fået mobil, er det godt for de yngre børn at have nogle klare linjer, som barnet kan forholde sig til. "Ring, når du får fri fra skole", er ikke særlig forudsigeligt, og sådanne halve aftaler kan nemt skabe utryghed hos barnet - især hvis det så ikke lige kan få fat på forælderen.

Lav derfor klare regler om, hvor man går hen efter skole osv, og lad i stedet mobilen være en ekstra livline.

Lav også klare regler om, hvem der skal betale for forbrug og start evt. med at sætte spæring på dataforbrug eller loft på månedligt forbrug, så barnet lærer at administrere mobilen langsomt. 

Husk også, at mobilen åbner op for internet, billeddeling, videofilm, streaming osv. Lær derfor barnet sikkerhedsadfærd om nettet.

Du kan se under vores faner "internet" og "mobil" for flere gode råd. 

Del |

Tips en venn