Gys på skemaet

12.06.2013

Gyserfilm er ofte på skoleskemaet i forbindelse med genrelære, men nogle børn bliver skræmt. Vi skal passe på vores børn, så de ikke bliver udsat for stødende materiale – også når det foregår som en del af pensum.

Af Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk

(Udgivet i Magasinet Skolen, billede: Magasinet Skolen)

”Vi voksne skal beskytte børnene mod skadeligt indhold i medierne – ikke præsentere dem for det,” Maja Schurmann, projektleder for kidsandmedia dk

Den højeste aldersgrænse for film i Danmark er 15 år. Medierådet for Børn og Unges begrundelse for denne grænse er, at de unge på daværende tidspunkt er så modne, at de kan reflektere over filmen, og er i stand til at gå fra filmen, hvis de vurderer, at de ikke kan tåle at se den.

Man vurderer altså ikke, at alle unge over 15 år er modne nok til at stå model til en hvilken som helst film.

Og børnene kan jo gå fra en film, som de ser derhjemme eller hos vennerne. De kan endda gå ud af biografen, hvis den film, de har valgt at se, pludseligt bliver for uhyggelig. De kan også selv sige til og fra i forhold til, hvilke type film de overhovedet vil begynde på.

Uhygge på skemaet

Men hvad så, når der er film på skoleskemaet som en del af pensum? Gyserfilm bliver er ofte brugt i forbindelse med genrelære, og film er et fantastisk medie med mange forskellige virkemidler, som kan analyseres og vurderes. Men – og det er et stort men – nogle mennesker lærer aldrig at håndtere bestemte filmgenrer, og de vil derfor altid blive skræmt eller yderst påvirket af at se sådanne film.

FN’s Børnekonvention lyder, at alle børn skal har ret til at bruge medierne, men at de samtidig har krav på at blive beskyttet mod skadeligt indhold. Det skal vi have for øje.

Nogle lærere påstår, at de kender deres elever så godt, at de ved, om eleverne kan tåle at se gysere eller ej. Men hvordan ser det ud, hvis der er pres fra det faktum, at undervisningen er en del af pensum og afsluttes med eksamen? Er det så pludseligt legalt at gå, hvis man ikke bryder sig om gysergenren? Og hvad med de elever, som bare pænt sidder og kigger på, men ikke tør sige så meget? Får de bearbejdet deres oplevelse af skræmmende genrer nok til ikke at blive påvirket af det på længere sigt?

Der er ikke et klart svar i denne sammenhæng, for der er lige så mange forskellige typer børn, som der er film. Alligevel er det en problematik, som vi må have fokus på, for skolen skulle jo nødig være den, der gav børnene traumer, fordi de havde gyserfilm på skoleskemaet.

Mulighed for at gå

Jeg kender masser af mennesker, der ikke kan tåle at se gyserfilm, socialrealistiske film eller psykologiske thrillere – de bliver simpelt hen skræmt fra vid og sans og bruger dage og nætter på at bearbejde oplevelsen for at få filmens barske indtryk en smule på afstand. Og det er voksne mennesker, som logisk kan forklare sig selv, at det på film, bare er film. Alligevel gør filmen et stort indtryk.

Ingen lærere planlægger at genretemaet skal give børnene ar på sjælen. Derfor er det så vigtigt, at vi er klar over, at nogle film har skadeligt indhold for nogle børn, og at det er vores ansvar at passe på børnene. De børn, der ikke kan tåle at se denne type film, skal have en mulighed for at sige fra, også selvom det er i forbindelse med genrelære, som er en del af pensum.

Fakta

Læs mere om problematikken her.

Læs mere om Medierådet for Børn og Unges aldersgrænser her.

 

Del |

Tips en venn