Hyrule Warriors

31.10.2014

Video Clip

Spiltrailer:

Video Clip

Nintendos Zelda-serie og Tecmo Koeis Warriors-serie slår kræfterne sammen i dette actionfyldte spil. Det er et spændende spil til større børn, som kan lide kamp- og strategispil.

Action/Strategi

 Nintendo Wii U

Foreslået aldersgruppe: Passer til børn fra 12 år.


Anbefales af kidsandmdia dk  

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

I Warriors-spilserien står man overfor enorme grupper af fjender, og skal kæmpe mange kampe for at komme gennem mængderne. Denne gang foregår handlingen i Hyrule, og den trofaste Nintendo-helt Link har hovedrollen. Det er med andre ord ikke et almindeligt Zelda-spil, men en udgivelser, hvor to forskellige spiludviklere lader sine verdener mødes.

Det er op til Link at redde prinsessen

Den skrøbelige Triforce-balance er blevet forstyrret, og kongeriget Hyrule bliver ødelagt af den onde troldkvinde Cia. Nu er det op til den legendariske helt Link, som denne gang er en modig ridder i Hyrules kongelige hær ledet af Impa, at gå imod fjenderne og redde den forsvundne prinsesse Zelda.

Bølge efter bølge af fjender

Efter en kort historie-indledning står Link overfor bølge efter bølge ef fjender, som han skal nedkæmpe med hjælp fra Impa og andre karakterer fra The Legend of Zelda-serien. Denne magtkamp tager dig gennem forskellige områder i Hyrule og sætter dig op imod de frygteligste fjender i Zelda-historien. Man skal tænke taktisk og løse udfordringerne effektivt for at redde Hyrule.

 Inspiration fra tidligere spil

“Hyrule Warriors” har hovedsageligt hentet inspiration, karakterer og banedesign fra Ocarina of Time, Twilight Princess og Skyward Sword. Har man spillet nogle af disse spil, vil man garanteret kunne genkende noget derfra. Dynasty Warriors er kendt for at indeholde masser af karakterer, og Hyrule Warriors er ingen undtagelse.

Gensyn med det første spil

En vigtig del af spillet er at finde nye våben, redskaber og andre nyttige genstande. Våben kan opgraderes, og man kan låse nye evner, nye angreb eller længere slagkombinationer op. I “Adventure Mode” får man et nostalgisk blik tilbage til det første spil i serien inkl. en genskabt version af verdenskortet. Hver rute på kortet repræsenterer et niveau med unikke opgaver, som skal løses. Klarer man opgaven, låser man nogle af de omkringliggende ruter op og har chancen for at finde sjældne våben, udstyr og redskaber, som kun dukker op i dette spil-mode.

 Spil to sammen

To spillere kan samarbejde lokalt med en Wii U Pro Controller eller Wii Remote + Nunchuk. Spilleren med Wii U GamePad ser handlingen på touchscreenen, men spiller nr. to ser handlingen på TV-skærmen.

 Online ekstramateriale

I dette spil kan man downloade nyt materiale online, hvilket kræver at konsollen har netforbindelse. Det er muligt at købe online ekstramateriale i form af nye kostumer, våben og baner.

Vellykket cross-over spil

Spillet er meget indholdsrigt, og har en forunderlig evne til at engagere spilleren til at blive ved. Det kan udvides og forlænges i form af, at købe nye baner, som lanceres efter udgivelsen. Det er efter vores mening et vellykket cross-over spil fra to forskellige spilkoncepter, som vi tror, giver meget glæde. Spillet er et godt alternativ for større børn, som ønsker action, men hvor forældrene ikke vil, at de skal spille spil til 16+ år.

 Testet på Nintendo Wii U

Børnevenlighed

Zelda-spilserien er kendt for sine tegneserieagtige, grafisk flotte, indholdsrige og fantasifulde eventyrverdener. Warriors-serien er mest kendt for sine uendelige mængder af modstandere, man skal overvinde og udrydde i løbet af spillet. Dette spil er således både lig med og forskelligt fra begge seriers oprindelse. Hyrule Warriors byder på flot grafik og kendte Zelda-karakterer, og er samtidig fyldt med action, kamp og strategi inspireret af Middelalderen.

 

PEGI: The content of this game is suitable for persons aged 12 years and over only. It contains: Non realistic looking violence towards human characters.

 

(Indholdet spillet er tilladt for personer fra 12 år. Det indeholder: ikke-realistisk vold mod menneskelige karakterer.)

 Spillet er mærket “Vold”. Man møder en meget lang række modstandere, som skal nedkæmpes. Volden er tegneserieagtig og urealistisk, men en del af karaktererne i spillet er menneskelignende - særligt ridderfigurerne. Dette giver spillet aldersgrænsen 12 år.

 Spillet findes ikke med skandinavisk tekst eller tale. Indeholder mulighed for online-køb.

Sværhedsgrad

3-11 år: Under anbefalet alder.

 12-15 år: Spillets sværhedsgrad er godt tilpasset denne aldersgruppe. Det kan virke meget let og overfladisk i begyndelsen, men efterhånden finder man ud af, at det kræver bedre og bedre evner og strategisk tanke at klare opgaverne undervejs.

16+: Vi tror, spillet også appelerer til unge og voksne. Spillets store dybde og sværhedsgrad gør, at der er rigelig udfordring også for denne udfordring.

 Sprog: Engelsk tekst og tale

 Udvikler: Omega Force

 

Udgiver: Nintendo

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet