Intimbilleder kan spredes med Snapchat

13.12.2012

Kilde: MetroXpress 13.12.2012: http://www.metroxpress.dk/nyheder/pas-pa-populr-app-kan-gre-dig-ngen-for-hele-verden/KOblll!hqIdJD2GOzoo/

MetroXpress skriver i dag om appen ”Snapchat” fra Apples danske App Store: ”Du tror, at du sender et intimt foto til en ven eller kæreste, men pludselig finder du et billede af dig selv halvnøgen på nettet. Den oplevelse har flere brugere af mobilapp'en Snapchat haft.”

Snapchat virker sådan, at du kan sende et billede, som så bliver vist hos modtageren i få sekunder, hvorefter billedet bliver destrueret. Men hvis modtageren når at tage et skærmbillede, så er billedet gemt og kan deles andre steder.

Gode råd fra fagpersoner

MetroXpress har talt med et par fagpersoner, der udtaler sig i forhold til Snapchat.

Camilla Carlsson er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår. Hun mener ikke, at der er den store forskel på Snapchat og andre sociale medier såsom Skype og Facebook. Hun udtaler til MetroXpress:

»Der møder vi mange unge, der har strippet eller sendt nøgenbilleder, fordi de har haft et tillidsforhold til den, som de talte med. Når den type kommunikation foregår i netuniverset, er det meget nærliggende, at man deler materialet andre steder, selv om et billede kun bliver vist i få sekunder,« siger hun.

Malene Erkmann er selvstændig pædagogisk it-konsulent, og hun minder om, at man altid skal være påpasselig – helt i tråd med kidsandmedia dk’s opfordringer:

»Det er den gode gamle sandhed om, at alt hvad der ender på nettet, det forsvinder aldrig igen. Det gælder også med apps. Man aner ikke om dataen er gemt et sikkert sted. Man kan heller aldrig vide om billeder bliver solgt et eller andet sted,« siger hun.

Unge skal som udgangspunkt antage, at deres materiale og billeder kan blive delt, så snart det foregår på et socialt netværk eller i en app, siger Malene Erkmann, selvstændig pædagogisk it-konsulent.

Læs hele artiklen hos MetroXpress her.

Læs fakta om Snapchat her.

Billede: SXC

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet