Jul i Bakkekøbing

02.12.2013

Video Clip

Filmtrailer:

Video Clip

Færre karakterer til trods, “Jul i Bakkekøbing” er lykkedes i det utrolige projekt: at lave en vellykket opfølger til “Bjergkøbing Grand Prix”.

At lave en opfølger til Ivo Caprions monumentale “Bjergkøbing Grand Prix” fra 1975 må føles lidt som frit fald. Derfor bestemte instruktør Rasmus Sivertsen og producer Camilla Boysen sig for at lægge den anmelderroste film til side i arbejdet med efterfølgeren. I stedet valgte de at gå tilbage til “kilden”, Kjell Aukrusts egne skriverier og tegninger. På den måde dannede de sig et overblik over, hvordan Aukrust selv beskrev og illustrerede de tre originaler Reodor Felgen (tidligere Theodor Fælgen), Ludvig og Søren (tidligere Sofus), som troner over indbyggerne i Bjergkøbing.

De fleste film af denne type er i dag animerede. I “Jul i Bakkekøbing” er det kun sneen, der er animeret. Ellers er kulisser, rekvisitter og dukker lavet og sat op i hånden. Ifølge produktionsselskabet er dukkerne håndlavet i Holland og koster mere end 100.000 kr. hver. Arbejdet har været så grundigt, at selv med fem forskellige filmset i gang hele tiden, tager det en uge at producere halvandet minut af filmen.

Lidt gladere

Resultatet af Aukrust-nærheden og to år brugt på at flytte rundt på dukker og sætte kulisser op, kan mærkes på flere måder. For de fleste ældre seere, vil spørgsmålet “Hvordan er den i forhold til Bjergkøbing Grand Prix?” ligge lige på tungen. Og her kommer vi ind på resultaterne af inspirationen fra Aukrust frem for Caprino. Reodor Felgens værksted ligger stadig på toppen af Bjergkøbing, men ser ikke helt ligesådan ud, som i forrige film – dukkerne er også lidt forskellige. De ligner meget, men er ikke identiske. Det glemmer man dog hurtigt, og så længe filmen ligger tæt på Aukrust, er det selvfølgelig i orden. Det er vel også en styrke, at der er lidt forandringer.

En anden konsekvens af det intense arbejde er, at universet, filmen foregår i, ser supergodt ud. Caprinos kulisser og dukker var måske mere autentiske, men igen – dette er kun et problem i starten, og kun for dem, der har set originalen. Helhedsindtrykket er ganske enkelt rigtig godt.

Lad det sne

Selve filmen har fået et helt andet plot end “Bjergkøbing Grand Prix”. I stedet for race, er det sneen, der er den store udfordring i “Jul i Bakkekøbing”. Eller nærmere fraværet af sne og lokalavisens redaktør Frimand Pløsens hang til at varsle på forsiden i store typer: “Nu kommer sneen!” Indbyggerne, der er vant til at stole på avisen, og som ikke kan se en jul uden sne, bliver stadig mere og mere kede af det.

Når Pløsen beder Reodor Felgen om at opfinde en snemaskine, er han først negativ. “Jeg fifler ikke med naturen”, som han siger det. Opfinderens nysgerrighed og stolthed vinder dog til sidst over de flotte principper, og konsekvensen af dette udgør det drivende element i filmen.

Filmen er i det stole hele harmløs, men de yngste vil nok have brug for en hånd at holde i hen mod slutningen af filmen. Ikke mindst, når presserobotten, som Reodor Felgen har opfundet, sættes på “undersøgende journalistik”.

Færre karakterer

Den karakter, der fungerer bedst er måske den kronisk bekymrede Ludvig. I mødet med situationer, der kræver umiddelbar handling, udviser han en næsten ulidelig træghed, som gør det hele endnu mere spændende. Gennem Ludvigs øjne, får vi også øje på detaljer og underfundige situationer, som man ellers ikke ville have set.

Søren mister lidt af sin charme, i sin hang til druk og bandeord, selvom bandeordene aldrig høres, hvilket seerne vil forstå. Disse markører er muligvis tro mod Aukrust, men spørgsmålet er, om de er nødvendige i en børnefilm. Det er dog ikke noget stort problem, og Søren brillerer til tider med sin ukuelige optimisme og bedrevidenhed.

Der er også helt nye og meget gode karakterer i “Jul i Bakkekøbing”. Redaktør Pløsen og hans medarbejder Melvind Snerken fungerer f.eks. rigtig godt som en skildring af pressens tabloide fristelser og lokalavisens natur. Men det mærkes, at “Jul i Bakkekøbing” har færre karakterer end “Bjergkøbing Grand Prix”. Karaktermangfoldigheden var jo netop en styrke ved Ivo Caprinos film. I “Jul i Bakkekøbing” er universet noget mindre, hvilket ikke er så smart, når dukkerne har kostet 100.000 kr. stykket.

Konklusion

Alt i alt er det en vellykket opfølgning, som byder på god familieunderholdning med humor og varme toner. En god start på julen.

Info

Instruktør: Rasmus A. Sivertsen Danske stemmer: Lars Ranthe, Lars Brygmann, Claus Bue, Stig Hoffmeye, Kurt Ravn m.fl. Genre: Familiefilm Originaltitel:Solan og Ludvig - Jul i Flåklypa Spilletid: 1 time 16 min. Medierådet for Børn og Unges aldersgrænse: Tilladt for alle Begrundelse: Filmen rummer ingen skræmmende elementer.

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

Anbefales af kidsandmedia dk

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet