Kirby: Triple Delux

27.08.2014

Video Clip

Spiltrailer:

Video Clip

Den modige, lyserøde sukkerbold dukker op i sit første 3D-eventyr.

Gå fra side til side og skift mellem for- og baggrunden i Kirbys tredimentionelle spil: “Triple Deluxe”. Opdag skjulte dybder når Kirby hopper ind og ud af baggrunden for at udforske nye områder, løse gåder og slå onde fjender. Men pas på: skurkene lurer overalt, og de kan angribe fra alle sider.

Stor variation i Kirbys evner

Den lille kugleformerede Kirby indeholder større kræfter end man forventer af en lyserød bold med ben. Med sin store mund kan han suge alt ind på sin vej - fra sten til fjender. Han kan til og med puste sig op og svæve gennem luften. Man kan bruge den lille helts evne til at kopiere ved at sluge fjender og låne deres kræfter: sug en sværdkæmpende fjende ind og brug sværdet til at angribe modstandere, eller slug en eksplosiv fjende og spræng dig frem. Man kan blæse alle modstanderne væk med den nye Hypernova-evne, som midlertidigt forvandler Kirbys kræfter til en mægtig storm. I denne form kan Kirby sluge meget større ting, flytte tunge genstande og spise sig frem, hvilket lader ham stryge lige gennem en hvilken som helst forhindring. Variationen i evner er stor og påvirker, hvordan spilleren takter udfordringerne i banerne.

Klassisk og flot - nu i 3D

“Kirby: Triple Deluxe” er et klassisk platformspil med flot grafik og meget fantasi. Spilleren skiften mellem flere lag i skærmen og der sker tit noget i for- og baggrunden.

Multiplayer kampe

Spillet har multiplayermode. Op til fire spillere kan kæmpe mod hinanden i Kirby Fighters, en 2D kamp-mode, som giver mulighed for at teste, hvilke evner, der gør mest skade i kamp. Hvis man er i et musikalsk humør kan man danse til rytmen i Dedede’s Drum Dash, et rytmespil, som udfordrer én til at hoppe i takt til klassisk Kirby-musik mens man samler mynter.

Godt børnespil

Spillet er meget indholdsrigt, holder en høj kvalitet både grafisk og musisk og har stor underholdningsværdi for børn. Vi synes, det er et godt børnespil.

Spillet er testet på Nintendo 3DS.

Børnevenlighed

Spillet har en børnevenlig grafik som udstråler glæde og fantasi. Den er overskuelig nok til at børnene kan finde rundt selv. Kirby byder på mange flotte grafiske oplevelser og er et flot og værdifuldt børnespil.

PEGI

The content of this game is suitable for persons aged 7 years and over only. It contains: Violence that is set in a cartoon, slapstick or child like setting that could be upsetting to very young children.
Spillet er mærket “Vold”: “Kirby: Triple Deluxe” er et actionspil, hvor små fantasifigurer slås mod hinanden. Volden er tegneserieagtig og meget urealistisk.
Spillet har kun engelsk tale og tekst.

Sværhedsgrad

3-6 år: Under anbefalet alder
7-11 år: Spillet passer godt til denne aldersgruppe.
12-15 år: Spillet passer også godt til denne aldersgruppe.
16+: Kirby retter sig først og fremmest til børn og yngre teenagere, men kan også appelere til voksne, som kan lide fantasifulde platformspil.

Foreslået aldersgruppe: Anbefales til børn fra 7 år.

kidsandmedia dk’s vurdering

Anbefales

Anbefales af kidsandmdia dk

Format: Nintendo 3DS
Sprog: Engelsk tekst og tale
PEGI: 7, Vold
Udgiver: Nintendo

Del |

Tips en venn