Lærere fik inspiration til mediedialog med børn

31.01.2014

To workshops fik lærere til at diskutere dilemmaer i elevers brug af Internet, Facebook og mobiltelefon.

Foto: Foreningen af Kristne Friskoler

Hvordan forholder vi voksne os til børnenes medieliv, og hvordan skaber vi en god dialog? Sådan lød introen til kidsandmedia dk’s workshop ved Foreningen for Kristne Friskolers samling i Odense Congress Center i januar. Lærere, bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere fra kristne friskoler var mødt op fra hele landet.

80 på workshops

Dagen var spækket med spændende workshops, fælles program og forskellige stande. Der var 930 deltagere på dagen, og ca. 80 af dem var tilmeldt kidsandmedia dk’s to workshops om børns brug af digitale medier.

Workshoppen havde kæmpe succes og satte dialog i gang blandt lærere fra hele landet omkring dilemmaer som: ”Skal man have filter på skolen?”, ”Skal jeg være venner med mine elever på Facebook?” og ”Hvordan skaber jeg en god dialog med mine elever om medierne?”.

Modtog værktøjskasse

Alle deltagere til workshoppen fik en forældreværktøjskasse med hjem kidsandmedia dk’s håndbog Digital Barndom og medlemsblad Familiemagasinet, samt anden spændende information.

Maja Schurmann, projektleder i kidsandmedia dk, holdt de to workshops, mns Malene Skjærris - en af kidsandmedia dk's kompetente foredragsholdere – stod på standen og gav folk et godt indblik i kidsandmedia dk's arbejde med en levende snak.Der var mange besøgende på standen.

- Folk er glade for at høre, at der findes en organisation som kidsandmedia dk til at guide forældre og andre voksne i børn og medier, fortæller Maja Schurmann.

Vidste du?

  • At KLF, Kirke & Medier støtter kidsandmedia dk?
  • At kidsandmedia dk har holdt foredrag og skabt dialog blandt ca 1000 forældre, lærere og pædagoger over hele Danmark i 2013?
  • At du også kan bestille et foredrag ved kidsandmedia dk – alle deltagere får en gratis forældreværktøjskasse med hjem. Se her for nærmere information.
  • At kidsandmedia dk’s nyhedsbrev modtages af ca.1000 modtagere hver eneste måned?
Del |

Tips en venn