LEGO Lord of the Rings

17.02.2014

Video Clip

Spiltrailer:

Video Clip

Hjælp Frodo og hans trofaste venner med at besejre ondskaben og smide herskerringen ned i Dommedagsbjerget. Mange farer lurer på den lange færd...

Historie

Man skal hjælpe Frodo med at ødelægge den onde herskerring i flammehavet under Dommedagsbjerget. Spillet bygger på filmtriologien. Historien bliver fortalt gennem spillet ved hjælp af filmklip og spillets handlinger. Den originale filmdialog er med, og selv om den er klippet ned til et minimum, fungerer den rigtig godt.

Flot genskabt landskab

Spilhistorien begynder i Herredet, hvor Frodo og Sam sammen starter deres lange og spændende rejse til Mordor. I begyndelsen kan man udforske den velkendte landsby, som sammen med alle andre kendte landemærker fra trilogien er flot genskabt.

Få følge af Legolas, Aragorn, Gimli og Boromir

Efter en intens flugt samles broderskabet i Kløvedal. I elverbyen får man alle de kendte figurer fra filmen, hver og én med sine egne egenskaber og specialiteter. Legolas, Aragorn, Gimli og Boromir slår følge med de fire hobbitter og troldmanden Gandalf. Undervejs er man gennem alle de kendte steder fra filmen, fra dybet i dværgebyen Moria til den hvide by Minas Tirith i Gondor.

Overalt hvor man færdes er der puzzles og besejring af fjender, som står i centrum af spillet.

Spillet kan spilles af en eller to spillere. Multiplayermode fungerer godt, og det er spændende at spille sammen.

Filmklip giver spillet dybde

Spillet følger LEGOs velkendte spilkoncept, hvor brikkerne udforsker og udfordrer verdenen fra forskellige filmserier. Spillet er indholdsrigt, spændende og byder på mange flotte, visuelle oplevelser.

Filmklippene byder på både humor, glæde og spænding til spillere og Ringenes Herre-fans i alle aldre. Talen er engelsk, og for børn og voksne, der har set filmene, vil man genkende elementer og scener fra filmen. Dette fungerer strålende og giver dybde til spillet. Spillet kræver for øvrigt ingen kendskab til Ringenes Herre med tanke på underholdningsværdi og spilbarhed. Barnet kan altså have fin glæde af spillet uden at kende til historien eller filmene, spillet bygger på. “LEGO Lord of the Rings” opleves som en god LEGO-produktion og et godt actionspil til børn.

Tildeles kidsandmedia dk’s anbefalingsmærke.

Spillet er testet på PS3.

 

Børnevenlighed

Lego-spillene byder på sjove, farverige og underholdende universer. Det gælder også “Lego Lord of the Rings”. Et børnevenligt actionspil.

PEGIs vurdering: Indholdet i dette spil passer til børn fra syv år: Det indeholder: urealistisk vold mod fantasikarakterer. Billeder og lyd kan skræmme yngre børn.

Spillet er mærket “Vold”: Lego-figurerne slås mod hinanden gennem spillet. Volden opleves fiktiv og urealistisk i en LEGO-udgave af Ringenes Herre: figurerne går i stykker og opløses.

Spillet er mærket “Skræmmende indhold”: Nogle af figurerne, spilscenerne og stemningerne undervejs kan være lidt skræmmende – specielt for den yngste halvdel af spillergruppen fra syv år. LEGO byder derudover på en børnevenlig og spændende tolkning af Tolkiens fantastiske eventyr.

Spillet er ikke tilgængeligt på skandinaviske sprog. Det kan byde på nogle udfordringer for de yngste spillere, men vi vurderer alligevel, at de kan finde ud af spillet.

         

PEGI 7

PEGI vold

PEGI skræmmende indhold

Sværhedsgrad

3-6 år: Under anbefalet alder

7-11 år: Spillet passer godt til denne gruppe. Et spændende og godt børnespil.

12-15 år: Spillet appellerer også til teenagere og voksne – der er meget at glæde sig til og hygge sig med.

16+: Spillet appellerer også til teenagere og voksne – der er meget at glæde sig til og hygge sig med.

Foreslået aldersgruppe: Vi vurderer, at spillet vil give størst glæde til børn fra syv år.

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

Format: Nintendo 3DS, Nintendo DS, PC, Mac, PS Vita, PS3, Wii, Xbox 360

Sprog: Engelsk tale og tekst. Hurtigguide på dansk.

PEGI: Anbefalet alder: 7+, mærket “Vold” og “Skræmmende indhold”

Udvikler: TT Games

Udgiver: Warner Bros Interactive

Anbefales af kidsandmedia dk

Del |

Tips en venn